Diskurser og børnelitteratur

I denne uge er følgende fokus:

"Fokus er på, forskellige diskurser om og perspektiver på køn. De faglige perspektiver skal dertil bidrage til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn"

Vi er blevet præsenteret for to forskellige diskurser at anskue kønnet fra. Det er henholdsvis det biologiske- og sociokulturelle perspektiv. Derudover blev vi præsenteret for børnelitteratur og hvordan den kan være med til at producere- og reproducere betydninger af kønnene.

Forklar den biologiske forståelse af køn:
Drenge og pigers adfærd er i overensstemmelse med deres fødte køn og der er grundlæggende udviklingsmæssige forskelle på piger og drenge i form af behov, udtryk og interesser.
Drenge og pigers kulturelle og sociale kønsudtryk værende biologisk funderet.

Køn er noget man "er".

Kønnet som medfødt basis man udvikler sin identitet ud fra.

Der er inden for denne diskurs et dobbeltfokus – nemlig på ligheder og forskelle, som har fokus på interesser, adfærd, følelser, udtryk osv. På den måde kan man eks. sige at ligheder i en pigegruppe vil være ligheder for kønnet pige.

Ann-Elisabeth Knudsen er hjerneforsker og har ud fra hjernescanninger set på forskellen på hjernehalvdele ved kønnene. Hun vil mene, at drenge bør få større mulighed for at lege med andre drenge lige som piger burde få større mulighed for at lege med andre af samme køn. På den måde vil de være sammen i socialt miljø med samme kønspræmisser. Hun vil ydermere tale for ligestilling igennem kønsadskillelses pædagogik. Det vil give kønnene bedre muligheder for at udvikle deres potentialer.

Gideon Zlotnik er også relevant at nævne inden for denne forståelse af køn. Han er læge og børnepsykiater og påpeger ud fra observationer, at der er forskelle mellem kønnene nede på celle- og kromosomniveau. Han mener, at daginstitutionerne er blevet feminiseret og på den måde ikke giver plads til at udvikle drengekønnet optimalt. Drengekønnet undertrykkes i daginstitutionerne.

Det er vigtigt også at påpege, at den biologiske forståelse stadig er gældende i dagens Danmark eks. så mener DF ikke at bøsser bør få børn sammen, hvilket er baseret på en biologisk forståelse af kønnet

Hvilken betydning har en biologisk forståelse af køn for pædagogisk praksis?

Den forståelse vil bl.a. mene, at der er for mange kvinder i daginstitutionerne.

Det vil betyde ligestilling gennem kønsadskillelse, fordi det giver bedre muligheder for kønnene til at udvikle deres potentialer.

Pædagoger vil formentlig komme til at handle ud fra et normalitetsbegreb, der indebærer hvad, der er rigtigt og forkert at gøre som pige og dreng. Det vil betyde, at børnene vil blive sat i kasser ud fra deres medfødte køn og på den måde dannes ,der stereotyper pga. forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert for pige- og drengekønnet.

Det giver ikke plads til mangfoldig og differentieret daginstitution, fordi afvigelser vil betragtes som et problem. Jeg vil mene, at der i pædagogisk praksis er brug for en mere reflekterende tilgang til kønnene, da køn i denne forestilling ofte er noget, der bruges som forklaring og ikke noget, der bør forklares.

"Pædagoger har i visse tilfælde rapporteret forbedringer efter kønsadskillelse (Reisby & Knudsen, 2005). Piger kan synliggøre deres behov uden at fremstå som egoister, mens drenge lærer sig at være mere hensynsfulde og hjælpsomme uden at miste nysgerrigheden. For begge køn gælder det, at de udvider legerepertoire og aktivitetsområder (Berge, 2001). 

I flere tilfælde kritiseres metoden dog for at have negative følger i form af forstærket kønsstereotypificering. Den modsvarer desuden et ideal om homogeniseringspraksis, hvilket kan være med til at reproducere et dualistisk og fastlåsende kønsbegreb (Baagøe Nielsen, 2007; Reich & Broman, 2004; Reisby & Knudsen, 2005)"

Forklar den socialkonstruktivistiske forståelse af køn:

Resultat af den måde man forholder sig til piger og drenge på.

Her er det gældende, hvilke måder det "at gøre" og italesætte køn på samtidig kommer til at producere det fænomen, det navngiver.

Udgangspunktet er således, at børnenes køn skabes gennem sociale og kulturelle processer, og der tages derfor afsæt i potentialet for, at der kan være mange måder at være pige eller dreng på.

Dorthe Marie Søndergaard mener ikke, at kønnede handlinger er et resultat af iboende egenskaber og hun vil belyse kønstereotypier, for at bryde dem og åbne for andre variationer.

Et svensk studie af piger og drenges opfattelser af køn (Fagrell 2000) påviser, at drenge og piger allerede i børnehaven har forestillinger om hvad, der kvindeligt og mandligt. De henter bl.a.næring i kollektive narrativer om kønnene.

Kønsforskellen konstrueres her i den måde vi tænker, fortæller, identificerer og handler i forhold til piger og drenge

Vi er med til at skabe kønnet og kønnet skabes konstrueres og forhandles i en social kontekst.

Både gennem opdragelse og socialisering skabes kønnene.

Køn skabes/gøres i dynamiske relationer mellem mennesker.

Samfundsmæssig og kulturel konstruktion.

Sproget har en utrolig stor magt, når vi snakker denne forståelse af køn – ”Tøsedreng”, ”Kom her min lille prinsesse” er med til at definere kønnene.

Denne forståelse er hele tiden i forandring, fordi det afhænger meget af hvilke diskurser, der dominerer i samfundet.

Hvilken betydning har en socialkonstruktivistisk forståelse af køn for pædagogisk praksis?

Jeg vil umiddelbart sige, at denne forståelse af køn giver større mulighed for at spørge til, reflektere over, diskutere og udfordre pædagogens forestillinger om ”køn”

Vi vil formentlig være mere åben for forskellighed inden for kønnene, så vi ikke kategoriserer ud fra kønnet rent biologisk.

Forklar begrebet diskurs:

Forståelses og mulighedshorisont.

Sætter rammerne og definere de genstande, der tales om samt måderne de kan sættes i tale på.

Diskurs som historisk størrelse, der varierer i tid.

Foucaults definition af diskursbegrebet "Procedure for fremstilling af virkeligheden gennem historisk og kulturelt givne regler"

Det kan være en måde at forklare samfundsforskelle på.

Eks. på en diskurs, som er meget dominerende; Sundhedsdiskursen, som definerer hvad der er sundt, men dermed også hvad der ikke er sundt. På den måde skilles befolkningen i dem, der gør det og er sunde og dem der ikke gør og er usunde. Diskurser kan på den måde bruges til at kategorisere befolkningen.

Vi skal være bevidste omkring de forskellige diskurser, der dominerer i samfundet og være bevidste om at dem, der ikke passer ind kan blive ekskluderet fra samfundet.

Hvad har du lært om køn og pædagogisk praksis?
Jeg har lært, at det er vigtigt, at være bevidst om, at der er flere måder at anskue kønnet på, da det kan have betydning for den pædagogiske praksis. Vi besidder en stor definitionsmag som pædagoger og er i vores respons til børnene, som der er afhængige af, med til at definere dem som individer. Der spiller rigtig mange faktorer ind i arbejdet omkring køn i pædagogisk praksis; de narrativer vi tilbyder børnene og danner sammen med børnene, indretningen af selve institutionen og endda også det udvalg af legetøj, bøger osv. vi stiller til rådighed for børnene.

Jeg kan fornemme, at der er et kæmpe paradoks i det med kønnet: ”Inden for opdragelse og pædagogik betyder det, at vi hele tiden forsøger at balancere mellem at indføre børn i den kulturelle orden og at hjælpe dem til at bryde ud af den” Citat af Dorthe Marie Søndergaard.

Dorthe udtaler ligeledes: ”Forventninger skaber virkelighed”, hvilket jeg synes er meget sigende, for som hun senere udtaler: ”I en pædagogisk sammenhæng, hvor man skal møde det enkelte individ, giver det ikke mening at forvente et kønnet gennemsnit” Vi skal så vidt muligt møde det enkelte individ uden en alt for bunden forforståelse af, hvordan de som dreng/pige bør opføre sig.

Hvad har været svært/udfordrende/ interessant?

Jeg synes det har været interessant, at blive præsenteret for de forskellige diskurser, fordi jeg ikke var klar over at kønnet kunne anskues fra forskellige vinkler. Jeg mener, at vi fødes med et bestemt køn, men ikke at det skal være altafgørende for vores liv.
Jeg tror på, at rigtig meget er socialt og kulturelt bestemt i den måde vi bliver mennesker på, fordi vi så at sige formes af vores omgivelser og de interaktioner vi befinder os i. Jeg udelukker ikke, at der er nogle biologiske træk, der er gældende henholdsvis for kvinder og mænd særskilt.

Jeg synes det er interessant, at det med de traditionelle kønsopdelinger ligger så dybt i os, at vi ofte gør det helt ubevidst. Det har fået mig til at tænke over, at jeg i min pædagogiske praksis vil være opmærksom på, hvordan jeg italesætter børnene i institutionen, fordi jeg med sprogets magt kan være med til at definere dem som mennesker ud fra deres køn og ikke som unikt individ. Det spejler børnene sig i og kan risikere at ville leve op til de forventninger vi som pædagoger/forældre opstiller.

Hvad tænker du din nuværende viden om køn, ligestilling og mangfoldighed kan bruges til i pædagogisk praksis?
Cecilie Nørgaard opstiller de 10 bud for, hvordan man kan undgå at diktere kønsforskelle i sin pædagogiske praksis. De giver et godt overblik over, hvordan vi ved hjælp af små ændringer kan mindske at placere børnene i båse af hvad, der er korrekt at gøre som pige og dreng ud fra vores forestillinger omkring kønnene.

Derudover synes jeg også det er opsigtsvækkende, at der egentlig er så lidt biologisk viden der påpeger, at kønnene er forskellige. ”Ifølge Theresa Schilhab arbejder hjernen og kulturen sammen i et komplekst samspil, så det i dag er umuligt at sige, om forskellene i drenges og pigers hjerner er kulturelt eller biologisk bestemt. ”

»Hjernen er et kulturelt produkt. Hjernen afspejler, hvad den er blevet udsat for. Den biologiske forskel på drenges og pigers hjerner kan i virkeligheden være en kulturel forskel. Vi bliver altid påvirket af de miljøer, vi er i. Hun er helt klart tilhænger af den sociokulturelle forståelse af køn og vil derfor stå helt modsat af bl.a. Ann-Elisabeth Knudsen.

Jeg fornemmer, at jeg som kommende pædagog har et kæmpe ansvar i forhold til at bryde med de traditionelle kønsroller. Lars Henrik Schmith udtaler: ”Daginstitutionerne skal udfordre og tilbyde noget andet. Det kan handle om relationer på tværs og om aktivt at forsøge at nedbryde forskellige forståelser af, hvad drenge og piger – kvinder og mænd – er og kan. ” Jeg tror det er en sund viden, at få med i bagagen, som kommende pædagog, men jeg er også spændt på hvorvidt det kommer til udtryk i praksis, men jeg vil gøre mit bedste til, at alle børn får lige muligheder uanset køn.

Måder at se på, hvordan man understøtter mangfoldighed og ligestilling i børnehaven:

Jeg synes det er en interessant viden, at den såkaldte frie leg i institutionerne kan være præmissættende for børnene. Det får mig til at overveje mængden af den frie leg i institutionerne.

"Svenske Birgitta Odelfors lægger også vægt på pædagogernes rolle i ligestillingsarbejdet. Hun finder i sine studier, at drenge og piger i svenske børnehaver har forskellige muligheder, alt efter hvilken aktivitet de indgår i (Odelfors, 1998). Især har graden af voksenstyring meget at sige. På den baggrund fokuserer hun på, at udgangspunktet for arbejdet med ligestilling i børnehaver må være, at de voksne skaber vilkår, som giver børnene lige muligheder for at udtrykke sig uanset køn”

”Samme tilgang har Nina Rossholt i det allerede nævnte studie om ligestilling i det pædagogiske arbejde i norske børnehaver (Rossholt, 2006). Her fokuserer hun på, hvilke muligheder drenge og piger har i børnehaven, og hvilke positioner eller væremåder der er til rådighed for dem. Studiet undersøger, hvordan man i børnehaven kan overskride en kønsdualistisk ramme for arbejdet med ligestilling, ved at se nærmere på eksempelvis rummenes indretning, børnenes relationsmønstre og indholdet af tekster og historier i børnehaven. ”

Nina Rossholt anbefaler altså bl.a. at se på de fysiske læringsmiljøer som institutionerne tilbyder børnene. Kunne konteksten ændres, for på den måde at skabe bedre og mere lige udviklingsvilkår for kønnene?

Apropos forventninger til vores børn i form at den måde vi italesætter vores børn:

http://www.b.dk/livsstil/klumme-stop-nu-med-at-kalde-jeres-doetre-for-prinsesser

Kan man skrive om hvad som helst i børnelitteratur?
Jeg synes et er spændende, at den moderne børnelitteratur fra 00’erne begyndte at eksperimentere med forskellige temaer, som måske har sat definitionen af køn lidt på spidsen. Jeg synes helt klart, der er nogle etiske overvejelse i forbindelse med at skrive børnebøger. I forhold til eks. Seksualitet, så synes jeg det ville være oplagt ikke at skrive om noget inden for emnet, som man ikke ønsker at snakke med barnet om efterfølgende, fordi jeg har en formodning om, at børn ofte har spørgsmål til de bøger, som de får oplæst.
Det afhænger meget af hvilken målgruppe forfatteren henvender sig til. Jeg synes pædagoger bærer et stort ansvar i forhold til hvilke bøger, som de vælger at læse op af i institutionen. Hvis det er lidt specielle emner, som eks. homoseksualitet, som mange børn måske ikke forstår, så ville det være en ide at informere forældrene. På den måde synes jeg, at der etiske overvejelser i forhold til hvilke bøger, der anvendes i pædagogisk praksis, men jeg synes også det er interessant, at man igennem børnebøger kan belyse vigtige temaer i netop et børneperspektiv.

Har du i dit feltarbejde oplevet kønnet pædagogik?

I den børnehave, som jeg var i feltarbejde i var der ingen mandlige pædagoger de dage vi var der og jeg må indrømme at jeg slet ikke hæftede mig ved noget ang. Kønsroller. En lille ting kunne være, at pædagogen bevidst spurgte to piger i rundkredsen om ikke de ville ind i dukkekrogen og lege? Men det kan ligeså godt være fordi hun ved at det kan de rigtig godt lide. Jeg vil også sige, at det ofte var drenge, der befandt sig i puderummet, men om det er generelt for dagligdagen i institutionen ved jeg ikke, da vi kun var der i få dage.

Prøv at definere begreberne mangfoldighed og inklusion:
Det betyder, at der skal være plads til forskelle. Vi skal ikke alle være ens og vi skal ikke alle defineres ud fra hvilket køn vi er født som. I pædagogisk praksis synes jeg, at det handler meget om at skabe rum for læring for det enkelte barn. Det er vores ansvar, at hvis Niels i drengegruppen ikke gider fodbold, så skal vi finde ud af hvad der interesserer ham og ikke mene at det er mærkeligt, han ikke gider det, når han jo er en dreng.

"Forventninger skaber virkelighed og det giver ingen mening i pædagogisk praksis, at forvente et kønnet gennemsnit" (Cecilie Nørgaard)

"Vi skal blive bedre til at tænke os om, før vi taler, uanset om det er til børnene, en kollega eller en forælder – for vi er alle medskabere af køn. Og ingen ønsker jo på forhånd at såre eller ekskludere nogen. Hvis vi kan komme fri af de myter, der ikke er belæg for, skaber vi bedre muligheder for den enkelte, men også for samfundet.”

Ovenstående citat hænger meget godt sammen med. hvordan mangfoldighed handler om inklusion. Hvis vi kategoriserer ud fra køn og på den måde sætter begrænsninger for børnenes udvikling, så ekskluderer vi dem fra en potentiel læring. Hvis vi repræsenterer mangfoldighed i daginstitutionen, så vil vi også være mere inkluderende i vores arbejde med børnene. Inklusion handler netop om, at der skal være plads til alle i fællesskabet.

Steen Baagøe Nielsen udtaler: "Det handler også om, at boksen er kønnet. Man skal blive opmærksom på køn for at få øje på, hvordan køn også begrænser vores forståelse af mangfoldighed – at vi kan indtage forskellige positioner. Vi kommer tit til at låse hinanden fast i stedet for at bruge vores pædagogiske kompetencer til at åbne muligheder og lære nyt. ”
Igen et citat, der fortæller, at hvis vi kun forholder os til den biologiske og traditionelle forestilling om det to køn, så reduceres vores forståelse af mangfoldighed.

”Spørgsmålet er, om daginstitutioner overhovedet kan undslippe stereotyper. Her peger Steen Baagøe Nielsen på, at netop daginstitutioner har gode muligheder for at tage den opgave på sig: ”Daginstitutioner kan være nogle af de bedste til at bryde stereotyper og skabe mere rummelighed. Pædagoger har fagligheden til at pege på vigtigheden i at bryde med traditionelle kønsforståelser for at møde den enkelte – barn såvel som voksen. ”

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9PFCZA/$file/BogU_forskning_24_2014_WEB.pdf

Evaluering:
Den første uge har på mange måder været en øjenåbner i forhold til at snakke køn i pædagogisk praksis. Jeg er blevet meget mere bevidst om det, hvilket jeg også fornemmer er tanken bag sådan et modul. Jeg er ked af, at undervisningen er kogt så meget ned, som den er, da der stort set aldrig er tid til at gå hele Power Pointen igennem og vi første dag fik af vide "Det her oplæg tager normalt 4 timer, men nu skal det kun tage 1 1/2 time". Det synes jeg er tankevækkende.

Litteratur:

Holt, Helle; Geerdsen, Lars Pico; Christensen, Gunvor; Klitgaard, Caroline; Lind, Marie Louise (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked: en kvantitativ og kvalitativ belysning. København: SF

Kan downloades via dette link: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=134&currentPage=5&PID=9267

Thidemann, S. & Valente, A. L. (2014): Køn i pædagogisk praksis i Kornerup, I. & Næsby, T (red): Pædagogens grundfaglighed – den professionelle pædagog Frederikshavn: Dafolo.

Børn og unge – Forskning nr. 24. september 2014. bupl.dk. Tema: Køn og pædagogik.

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9PFCZA/$file/BogU_forskning_24_2014_WEB.pdf

Danmarks Evalueringsinstitut (2010)

Blik for køn i pædagogisk praksis

http://www.eva.dk/projekter/2008/koen-og-uddannelsesvalg/

Mehlsen, C.: Hvorfor æder Askepot min datter? Asterisk nr. 61 marts 2012 s. 6-11. 5 sider https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=asterisk%20nr.%2061%20in:1601-5754

Noona Elisabeth Jensen: ”Køn som kategori i pædagogisk praksis” i ”Pædagogikbogen – Grundfaglige perspektiver i pædagoguddannelsen. Kap. 26.

Kirsten Drotner i ”Dansk, Kultur og Kommunikation” 2011. Kap. 7. S