Socialisering/Narrativitet

Denne uges fokus har været følgende:

"Hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis. De faglige perspektiver skal dertil bidrage til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn"

Oplæggene har omhandlet følgende

• Socialisering - at gøre og være kønnet i en pædagogisk hverdag
• Et narrativt blik - fokus på køn i pædagogisk praksis

Hvad betyder begrebet socialisering? 

Det betyder, at samfundsmæssiggøre mennesket. Det er processer, der bevirker, at mennesket tilegner sig den sociale omverdens adfærdsmåder, normer, værdier og regler.

Det kan også formuleres anerledes; oplærer individet i fællesskabets handlingsformer.

At blive socialiseret betyder at blive dannet inden for et givent fællesskab, hvor regler/normer og værdier respekteres – meningsfulde og moralsk forpligtende.

Socialisering henviser til det socialpsykologiske genstandsområde, hvor samfundet eller den sociale kontekst øver indflydelse på, hvad mennesket er og hvordan det handler.

Følgende træk gør sig gældende:

• Længerevarende påvirkning
• Bred vifte af adfærdsaspekter
• Modellering af individet som en struktureret totalitet
• Samlet konsekvens af sociale påvirkninger

Socialisering er ydermere noget, der gøres sammen med eller ved individet.
Proces der altid foregår i relation.

Socialisering er ikke-intentionel, da det er noget der sker mens det sociale liv leves.

Socialisering er baseret på ideen om at transfer er mulig.

Socialisering har et indre og et ydre moment.

Hvilke forskellige former for socialisering kender du/betydning?
Primær socialisering:
Den tidlige fase i børns livsløb, som nu både er familie og institution. Kulturanalysen bruger akkulturation (gensidige kulturelle forandringer i mødet mellem mennesker med forskelle kulturel baggrund, internaliserer en omverdensforståelse).

Sekundær socialisering:

Forløb, der integrerer mennesket i afgrænsede sociale arenaer såsom uddannelse, arbejdspladser, religiøse fællesskaber osv. Den udfordrer den internaliserede omverdensforståelse.

I denne forståelse vil barnets adfærd begrundes i forældrenes indflydelse i den primære socialisering.

Dobbeltsocialisering:

Dencik:
Den tidlige fase i børn livsforløb nu både foregår i hjemmet ved familien og i institutioner. På den måde kan den primære og sekundære ikke skilles skarpt.

De socialiseres i forskellige arenaer og hvor godt de socialiseres vil afhænge af, hvordan de så håndterer det skift mellem arenaerne.

Socialisering som en livslang påvirkningseffekt

Selvsocialisering:
Børn er aktive fortolkere af mening og betydning.

Børns styrker og udfordringer er relationelle og stammer først og fremmest fra de miljøer, hvori de kommer til udtryk.

Børn er kompetente og har noget at byde ind med.

Kønssocialisering:
Hvordan kønnene socialiserer sig – afhængig af hvilket perspektiv man ser fra - er det biologisk eller sociokulturelt perspektiv.

Hvad menes med begrebet internalisering?
Man skelner mellem sociale interaktionsmønstre(ydre) og mentale processer (indre

Internalisering er en proces, der transformerer det ydre til det indre. Det er en længerevarende proces, der integrerer sociale normer, værdier osv., for så at blive en vedvarende del af individet, der påvirker adfærdsmønstret hos individet-

Billedigt handler det om, at installere noget sociale i individet.

Socialiseringens ydre moment er det. der foregår inden for sociale relationer.

En anden teoretiker, der snakker om Internalisering er Vygotsky.

Hvordan udøves socialisering og internalisering af kønsspecifikke normer og forventninger i pædagogiske hverdagssammenhænge - eksempler?
Min første tanke er eksempelvis kønsopdelte aktiviteter. Der udover kan det være opdeling af rum i forhold til, hvilke køn de taler til eks. pigerne i dukkekrogen og drengene leger med biler. Det kan også være historier om klassiske kønsopdelte roller.

Hvad er et narrativ? – hvorfor bruger vi narrativer/fortællinger i vores hverdag og i pædagogisk praksis?

Der er i institutionen to forskellige narrativer, som gensidigt kan påvirke hinanden:

Institutionelle:
Skaber grundlag for udvikling af barnets fortællinger om sig selv og verden. Det er en udviklingsbetingelse for børnene, fordi det er rammerne for hvad, der kan foregå.

Den kan forstås som baggrund for barnets udvikling af fortællinger om sig selv og verden.
De voksne er medfortællere, hvilket vil sige, at vi er med til at vælge ud gennem, hvilke fortællinger barnet skal udvikle erkendelse og meningstilskrivelser indenfor.

Sammen skaber voksne og børn en referenceramme som åbner/lukker muligheder for hvilke fortællinger der udvikles/fortolkes – ekskluderes/inkluderes

Barns:
Udvikles gennem leg, fantasifortællinger og dramatiseringer, der foregår i institutionen, påvirker institutionens indretning/pædagogik fordi de kan ændre på nogle ting i forhold til hvad børnene er særligt optaget af.

Nye fortællinger om os selv kan eks. give nye handlemuligheder.
Ved at forære hinanden nye fortællinger og ved at udvikle vores egne kan vi åbne op for de muligheder.

Vores fortællinger er også med til at definere den andens handlemuligheder, hvilket er godt at være bevidst om i pædagogisk praksis. Eks. Ud fra en fast forestilling om, hvad er rigtigt/forkert at gøre som dreng, så kan vi begrænse hans muligheder for leg/læring/udvikling.

Fortællingerne er med til at afspejle institutionens kultur/kontekst.
Narrativer kan analyseres og kan være med til at afspejle normaliteten i børnehaven for på den måde at stille dem til skue og arbejde videre med dem.

Birgitta Oldenfors har studeret svenske børnehaver og påpeger, at pædagogens rolle er vigtigt i forhold til ligestilling af kønnene. Igennem vores narrativer kan vi være med til at praktisere ligestillingsperspektivet langt mere.

Nina Rossholt påpeger, at der bør ses på eks. Indholdet af tekster og historier i børnehaven, for på den måde at tilbyde børnene mere mangfoldige narrativer.

Overvej hvilke narrativer børn har adgang til i deres hverdag og hvilke dominerende fortællinger om køn du/I har kendskab til, fra jeres feltarbejde el.lign.
Børn har hele tiden adgang til narrativer i deres hverdag, men det kan bl.a. være klassiske eventyr, moderne eventyr, børnebøger, tegnefilm, spil osv.

Giv eksempler på hvorledes institutionelle fortællinger kan producere/reproducere bestemte forståelser af køn?

Måden vi indretter institutionen på, måden vi vælger at møde børnene på, bestemte forventninger tilknyttet kønnene og måden vi fortæller historier på.

I en undersøgelser fra Sverige lader det også til, at den frie leg er med til at producere en bestemt definition af piget og drengethed.

Kampmann siger, at forskellene er ikke interessante, men der imod hvordan vi kan være med til at gøre legen mere mangfoldig.

Wahlstrøm påpeger også, at den fri leg er lig med kønsbevarende aktivitet. Fraværet af pædagogisk intervention kan være præmissættende for børnene.

Hvorledes påvirkes/udvikles barnet fortællinger om sig selv og verden i forbundethed med de institutionelle fortællinger, set i relation til køn?
De institutionelle fortællinger er med til at skabe muligheder og begrænsninger for børnene. Eks. I den måde institutionen er indrettet på. Rummene taler måske til bestemte lege, men udelukker så andre lege, som måske kunne være udviklende for barnet.

Rollemodeller fra populære fortællinger er også med til at bestemme, hvilke positioner børnene indtager i legen eks. I forhold til køn

Litteratur:

Socialisering – mennesker dannelse gennem social interaktion af Erik Laursen (kap.10) i bogen Social Psykologi – en grundbog til et fag (Hviid; Laursen og Olsen (red.) Hans Reitzels Forlag 2013

Køn i pædagogisk praksis af Stine Thidemann Faber og Ana Lisa Valente i bogen Pædagogens grundfaglighed – grundbog til pædagoguddannelsen af Kornerup og Næsby (red) Dafolo 2014 Genlæsning af s. 195 – 201

Olesen, Aggerholm & Kofoed, ”Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven”, Learning Lab Denmark, DPU, 2008, kap. 4

http://sm.dk/publikationer/flere-end-to-slags-born-en-rapport-om-kon-og-ligestilling-i-bornehaven

Sieling, Vicki June, ”Børns fortællinger – Den integrerede Baggrund i en narrativ og anderkendende pædagogik”, 2010, Hans Reitzels Forlag, Kap. 2