"Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur.
Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis.
Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn (Studieordning Ny Bek. S.14)"
Ydermere knytter, der sig til modulet nogle læringsmål, som vi i slutningen af modulet skal besvare via en mundtlig individuel fremlæggelse, hvor vi hver især fremlægger vigtige pointer fra modulet.
Læringsmål:
- "Den studerende har viden om og færdigheder i at anvende et tværfagligt socialpsykologisk og sociologisk praksisrettet perspektiv på relationerne mellem faktorer, der generelt påvirker og muliggør børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse og særligt har betydning for deres kønsidentitet, seksualitet, familieformer."
- "Den studerende har viden om og færdigheder i at etablere udviklende, lærerige og dannende pædagogiske miljøer og professionelle omsorgsrelationer i pædagogisk praksis baseret på børn, unge og voksnes perspektiver, på ligestilling og mangfoldighed set i relation til deres familieformer og køn. (Studieordning Ny Bek. S.15)"
Modulet er delt op i 4 uger, hvor hver uge har en overskrift.
- Uge 1 - Diskurser
- Uge 2 - Makroperspektiv
- Uge 3 - Seksualitet
- Uge 4 - Mikroperspektiv
I forhold til tidligere moduler, er der på dette modul færre oplæg fra underviserne og deres varighed er også væsentlig kortere. Det betyder at der i timerne ikke bliver arbejdet i dybden med stoffet. Det skal vi gøre til vejledningstimerne, som gennemsnitlig er 2 gange om ugen fra 12.30-15.45. Til vejledning er der knyttet 2 undervisere, som hver især er sat ind i modulet og på den måde kan hjælpe os igennem portfoliospørgsmålene samt andre relevante opgaver.
I første vejledningstime lavede vi studiegrupper, som vi denne gang selv valgte. De anbefalede at vi delte os lidt ud i forhold til hvor vi skulle i praktik.
Bloggens formål:
Jeg vil så vidt muligt skrive indlæg hver uge, hvor jeg kort konkretiserer, hvad vi er blevet undervist i og hvordan jeg tænker, at jeg kan bruge det i min fremtidige praksis. Derudover vil mine portfoliospørgsmål også komme på bloggen. Jeg vil så vidt muligt lavet en litteraturliste til hvert indlæg.
Rigtig god fornøjelse :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar