Filmen "Se mig! Hjælp mig!"

Vi startede ud med at kigge hinandens praksisfortællinger igennem og valgte derefter en fortælling, der gjorde særligt indtryk på os alle sammen. Vi blev alle en smule overrasket over situationen i fortællingen og synes den var god at tage udgangspunkt i, fordi det, der sker strider dybt imod alt, hvad vi har lært om at være en god pædagog.
Efterfølgende gik vi i gang med et storyboard, hvor vi fik skrevet scenerne ned en efter en, så det bagefter var nemt at gå i gang med at filme. Processen gik rigtig godt og vi fik hurtigt scenerne skrevet ned, som vi havde forestillet os dem.
Inden I skal se filmen, vil vi lige præsentere situationen for jer. Situationen udspiller sig på legepladsen i en børnehave, hvor en dreng render rundt og tager de andre børns legetøj. Der er flere pædagoger, der render efter ham og den ene får fat i ham og drengen siger så, at hun skal slippe og at hun lugter af lort. Derefter siger pædagogen til ham, at han skal snakke pænt. Drengen formår at løbe videre, for at drille nogle flere børn, hvor efter pædagogen igen løber efter ham og får fat i ham. Drengen siger, at han ikke gider komme i morgen, fordi de alle sammen er dumme. Pædagogen får sagt, at hun er fuldstændig ligeglad med, om han kommer i morgen og hvis han bliver ved, så ringer hun til hans far.
Vi spiller først den oprindelige situationen og bagefter spiller vi den samme, men med mere hensigtsmæssig kommunikation fra pædagogens side af. I klippene er der også en kort dialog mellem to pædagoger, hvor vi har prøvet at tydeligøre forskellen på at snakke negativt og positivt om et barn og hvad det betyder for den måde barnet mødes på.

https://www.youtube.com/watch?v=Ja_x6oJhmGw&feature=youtu.be

Målgruppe:
Vores målgruppe er primært vores medstuderende. Vi vil give dem en form for stof til eftertanke. Vi får bl.a. tydeliggjort, at selvom vi får af vide på studiet, at den ressourceorienterede pædagogik med fokus på ressourcer frem for mangler er det, der tilhører den gode pædagogik, så findes der stadig ude i institutionerne i år 2015 eksempler på en pædagogik, der er langt fra anerkendende. Derudover er det også en måde, at fortælle, hvor vigtigt det er, at vi som kommende pædagoger tør stå udenfor en evt. personalegruppe og sige til, hvis vi synes, der finder en uhensigtsmæssig pædagogik til stede.

Kameravinkler:
Vi synes. at det er relevant at forklare, hvorfor vi har valgt at filme på den måde som vi har. Det meste er filmet med Go Pro kamera, som sidder på den ene pædagogs hoved. Vi ville gerne se situationen fra pædagogens synsvinkel og på den måde få drengens blik med på filmen. Det er placeret på pædagogens hoved, da det er hende vi synes handler uhensigtsmæssigt.
En enkelt scene er filmet ude fra, hvor vi ser både pædagogen og drengen, for på den må, at få et større perspektiv på, hvordan det ser ud, når pædagogen står og har fat i ham, mens hun skælder ud.

I forhold til den vertikale kommunikation mellem pædagog og pædagog og den horisontale kommunikation mellem pædagog og barn, er der teori, som er relevant at bruge i analysen. Vi vil komme ind på centrale begreber og kort komme med en ide til, hvad der ellers kunne være relevant at arbejde videre med i analysen af denne situation.

Stigmatisering:
I den oprindelige version af situationen ser vi først to pædagoger, som snakker meget negativt om Mads. De formår sammen at stigmatisere Mads til at være en, som er rigtig irriterende og uduelig. Det virker ikke til, at de synes, der er en positiv retning for Mads. De omtaler Mads' forældre ud fra et virkelighedssyn, der bærer præg af at de på ingen måde har forståelse for, at der findes andre forståelseshorisonter at handle ud fra end deres egen. Det ses bl.a. i udtalelsen "De har ikke styr på en skid". Den måde de stempler Mads på kan i værste fald føre til, at Mads får en negativ selvopfattelse og på den måde lever op til det pædagogerne mener om ham. De vil på den måde fastholde ham i en dårlig spiral.
Pædagogerne opretholder også den negative indstilling til Mads og hans forældre ved at bekræfte hinanden i det.
Vi synes generelt de fralægger sig et professionelt ansvar. Det er altid er den voksnes ansvar, at hjælpe barnet med at skabe relationer, men her ses det, at pædagogerne er uforstående over for, at han ikke finder nogle at lege med. I forhold til stigmatiseringen ytrer de samtidig nogle fordomme om Mads' forældre bl.a. da den ene siger, at han heller ikke bliver sat grænser for og igen i udtalelsen om at de heller ikke har styr på en skid. Der vil de få mere ud af, at prøve at have empati for Mads og hans familie samt være nysgerrige over for, at de formentlig handler ud fra en virkelighed, der føles rigtig for dem.

Ingen anderkendelse/magtmisbrug/sprogvalg:
Pædagogen henvender sig på en uhensigtsmæssig måde til Mads, da hun blot vælger at angribe ham i stedet for at møde ham anerkendende. Hun har fokus på det, han gør forkert og anerkender ham på den måde slet ikke. Det ses bl.a. i "Du skal stoppe med at drille de andre børn" "Du skal snakke pænt". Derudover har hun et grov sprogbrug i form af skældsord, hvilket giver en meget negativ tone, som Mads spejler sig i. På den måde er pædagogen ikke en god rollemodel at spejle sig i.

Pædagogen vælger til sidst i første situation, at true Mads med at ringe til hans far, hvilket vi ser som et tegn på afmagt i forhold til at handle professionelt og empatisk. Fra et andet perspektiv kan det også ses som misbrug af hendes definitionsmagt ved at true ham på den måde. På den måde vil der ikke være ligeværd i deres relation. For Mads er det ikke sikkert, at det er en trussel at skulle hjem, men sådan skal det formentlig lyde fra pædagogens vinkel.

Ifølge Bateson, så kommunikerer vi altid om både indhold og forhold. Forholdet til den anden defineres ud fra den måde vi snakker om indholdet. Pædagogen og Mads er tydelig præget af et forhold, der er rigtig dårligt, hvilket afspejler sig i pædagogens henvendelse til Mads, som bærer præg af en negativ indstilling fra start af.

Helt overordnet er der på ingen måde anerkendelse til stedet i den første situation og hvis vi ser på Berit Baes væremåder i forbindelse med professionel kommunikation, så opfylder pædagogen ingen af dem.

Anerkendelse/ressourceorienteret pædagogik:
I forhold til situationen, hvor pædagogen ud fra vores overbevisning handler mere professionelt, så er der andre ting, at have fokus på.
I dialogen mellem de to pædagogerne, er der en positiv tone og de har en mere fagligorienteret dialog om Mads. De har fokus på, at de synes det er vigtigt, at se på de ressourcer, som Mads har og de viser, at de påtager sig et ansvar i forhold til at hjælpe Mads med at danne relationer bl.a. i form af relationsgrupper. De har fokus på den ressourceorienterede pædagogik, hvor alle børn kommer med vigtige ressourcer, så selvom Mads' adfærd virker forkert, så har han stadig en masse godt at byde på.

Pædagogen henvender sig her også på en anden måde til Mads. Hendes sprogbrug er væsentlig mere afdæmpet og er tilpasset situationen.

ICDP:
Vores fokus er, at pædagogen i situationen gør brug af ICDP, som bygger på John Bowlbys klassiske tilknytnings teori. Han mente, at social kontakt er vigtigt, for at barnet kan udvikle sig. Det er den voksne, der er ansvarlig for at præsentere barnet for den sociale kontakt og videre hjælpe barnet med at etablere relationer. På den måde er forholdet asymmetrisk. Vi udvikler nogle indre arbejdsmodeller, som vi handler ud fra og de vil være forskellige alt efter hvilke tilknytninger vi har i vores liv.

ICDP handler om, at tale til barnets indre verden i stedet for den ydre verden. Pædagogen gør det, da hun spørger Mads om han gør, som han gør, fordi han gerne vil være med i Olivers leg. Hun retter fokus væk fra det forkerte i at han kaster sand på Oliver.

Pædagogen viser positive følelser over for Mads i henvendelsen. Hun spørger ind til situationen og prøver at sætte sig i Mads' sted. Hun justerer sig i forhold til Mads og følger hans initiativ, fordi hun ser Mads' måde at handle på som en invitation til, at han gerne vil skabe en kontakt til Oliver. Hun fokuserer på intentionen bag hans måde at handle på.
Derudover benævner hun det som Mads gør ved Oliver og sætter på den måde gang i en selvrefleksion hos Mads, som gør, at han begynder at tænke over, hvad det gør ved Oliver, at han kaster sand på ham Det sker ved, at pædagogen fortæller ham, at hun kan se, at Oliver ikke synes det er rart.
Hun anerkender Mads for gerne at ville skabe kontakt og guider ham til hvordan han ellers kunne henvende sig til Oliver en anden gang. På den måde laver pædagogen en positiv grænsesætning, som i den første situation var en negativ grænsesætning, der medførte at Mads ikke følte god nok.

Gyldne øjeblikke:
Der skabes et gyldent øjeblik, da pædagogen formår at skabe en kontakt mellem Mads og Oliver. Det er en succeshistorie, der vil huskes og kunne trækkes frem igen, hvis lignende skulle ske for Mads, hvilket det højst sandsynligt vil gøre, da det tager tid at lære og lave om på ens indlærte handlingsmønstre. Mads har fået en information, som vil påvirke ham i en positiv retning. Bateson definerer information, som noget, der har gjort en forskel på den pågældende.

Kærlige følelser:
Det er rigtig vigtigt med inddragelse af de kærlige følelser og som Jytte Birk i en af modulets tekster udtaler, så skabes der udvikling, hvis der investeres kærlige følelser. Det er med til at opbygge en god relation bygget på ligeværd. I den sidste situation er der en betydelig bedre relation mellem pædagogen og Mads, hvilket også ender ud i at Mads udviklede sig i den positive retning og ikke fik lyst til at drille videre.

Maturana og systemiske kommunikationsteori:
I sådan en situation kan det være relevant at vide noget om den systemiske kommunikationsteori. Maturana så mennesket, som et selvrefererende system, der refererer til eget univers og handler ud fra egen logik. Han havde også begrebet multivers, der betyder at der er lige så mange virkelighedsopfattelser, som der er mennesker. Mads har en virkelighedsopfattelse og en habitus med sig, som gør, at han handler, som han gør. I princippet kaster Mads sand på Oliver og skubber pigen af gyngen, fordi det er det, der giver mening ud fra hans virkelighed. Det er vigtigt, at vi er bevidste om det, fordi vi som pædagoger nemt kan møde en som Mads, men vi må anerkende ham for alt hvad han indeholder og forholde os til, at han handler på bedste vis ud fra egen logik.

Aktiv lytning:
Pædagogen lytter aktivt til Mads og giver ham tid til, at tænke lidt inden hun igen hjælper ham videre på sporet af, hvad han kan gøre. Hun stiller spørgsmål og virker interesseret i Mads. Aktiv lytning er en stor del i den anerkendende kommunikation.

Afrunding:
Hvis vi vil være med til at skabe udvikling og gøre en forskel hos børn, så er det altafgørende med en god relation til de børn/brugere vi skal arbejde med. Det skaber ingen udvikling, at møde Mads på den første måde. Det får ham til at føle sig forkert og udvikler ham i en negativ retning. Pædagogen skal være meget opmærksom i sin kommunikation og afstemme sig den pågældende situation, så vi kan være gode rollemodeller, som en del af børnenes/brugernes dannelse.
Vi skal være afgrænset i form af ikke at projicere det, der sker i "mig" over i barnet. Det kan godt være, at pædagogen synes Mads er træls, men hun må vende det til noget positivt og fokusere på de gode ting han gør. Derfor er det godt med konkrete redskaber som eks. ICDP. Vi besidder en magt, som pædagoger og den kan nemt misbruges, hvis ikke vi overvejer måden vi kommunikerer på - både nonverbalt og verbalt. Derfor ser pædagogen ikke blot Mads, men hun hjælper ham også. Vi skal se relationen, som cirkulær og være bevidste om at vi selv kan være skyld i at relationen til et barn er dårlig.
I forhold til budskabet er vi bevidste om, at det måske ville have været mere klart, hvis vi havde brugt børn i vores film, men vi synes ikke det ville være etisk korrekt, at bruge børn vi ikke kendte nu hvor vi skulle snakke så grimt til dem.

I et videre arbejde med filmen, så kunne det være spændende at se på noget omkring institutionskultur. Vi undrer os over, hvordan der kan opstå en institutionskultur, som kommer til udtryk mellem pædagogerne i den første situation. Hvordan ender det ud i at det er sådan de kommunikerer med hinanden og synes det er helt okay? Hvad gør det ved relationerne til børnene, at pædagogerne italesætter dem negativt over for hinanden i personalegruppen?

Filmredigering

Vi sidder lige nu og er i gang med at redigere vores film, hvilket er et ret omfattende arbejde, for at få et optimalt slutresultat. Indtil videre går det super godt og vi synes, at filmens budskab er meget skarpt. I dette indlæg ses et billede af vores storyboard, som var det vi arbejde ud fra. Der er lavet lidt ændringer undervejs, men skellettet er det samme. Vi glæder os meget til at vise jer vores film samt vores faglige refleksioner i forhold til filmens budskab.

Digital mobning

Hvordan defineres digital mobning og hvilke 3 træk karakteriserer ifølge Jette Kofoed digital mobning?
Digital mobning er mobning, der foregår gennem digitale og sociale medier som f.eks. Facebook, Arto, SMS, snapchat, Instagram osv. Det kan være hadegrupper i forhold til specifikke personer, direkte beskeder osv.

3 træk, der karakteriserer digital mobning ifølge Jette Kofoed:

1. Anonymitet. Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvem afsenderen er og hvor mange, der sidder bagved skærmen og skriver det. 
2. Det er svært at slippe væk fra det, fordi det eksponereres til så mange. 
3. Eksponering til uendelig offentlighed. Hele verden kan potentielt se det. 

Derudover er det karakteriseret ved, at der er en puls af uvished om, hvornår det kunne ske for mig og hvor mange ser de beskeder der sendes. Der er også et ubestemmeligt sprog, der gør det svært at afkode det digitale sprog. Det er svært at definere, hvornår noget bare er "for sjov". Der er også en ubeskyttethed knyttet til digital mobning, som gør det svært at forsvare sig imod. Det er en heftig emotionel affære at bevæge sig rundt i digital mobning.

Jette Kofoed vil ikke lave en fastlåst definering af mobning, fordi hun mener det skal defineres af den der mobbes. Af den grund har hun kun defineret nogle genkendelser for mobning. 

Hvad kendetegner Rhizome-begrebet?

Rhizomebegrebet gør det muligt at se mobbeprocesser ud fra et cirkulært perspektiv frem for et lineært perspektiv, som Olweus i 1978 præsenterede. Begrebet giver mulighed for at begribe, hvordan tilblivelser griber ind i hinanden i en cirkulær proces, hvor positioner hele tiden forskydes. Med rizhome bregebet er der ingen begyndelse eller slutning, men der imod et miljø, hvor det vokser ud fra. 

Hvad betyder non-simultanitet og hvordan kommer det til udtryk i (digital) mobning?

Det er, når noget ikke følger hinanden Vi kan ikke snakke om en entydig historie, fordi historien ser forskellig ud alt efter hvilken person du i sammenhængen spørger. Der er en sammenblanding af tid, sted og personer. Det kan komme til udtryk på et digitalt medie, fordi det kan ses af forskellige personer, på forskellige tidspunkter og forskellige steder. 

Hvad er konsekvenserne for ofrene for digital mobning?
Mobning er alvorlig proces, som kan have livslange lidelser og i værste tilfælde føre til selvmord. Mobning hænger godt sammen med eksklusion, fordi vi som menneske er så afhængige af at høre til i et fællesskab. Vi har beskæftiget os rigtig meget med, hvor vigtigt relationer er for mennesket, så derfor er mennesket villig til at gøre meget for at passe ind. En anden konsekvens er også, at man kan få et skabt et negativt selvbillede, hvis der ikke gøres noget ved mobningen. Pædagoger har et kæmpe ansvar i at opdage og gøre noget ved mobning. Vi har i samarbejde med forældrene et ansvar i at lære børnene at begå sig i de sociale medier, fordi børnene også skal være digitalt dannede.

Litteraturliste:

Kofoed, J.; Genkendelser af digital mobning i Kofoed J. og Søndergaard, D.M. (2009): Mobning - sociale processer på afveje. Hans Reitzels Forlag

Sørensen, A.K.S.: Venskab i krise - venner og venskab i de sociale mediers tidsalder i Jensen, J.L. og Tække, J. (2013): Facebook - fra socialt netværk til metamedie.

Sprogudvikling

Vi lever i et videnssamfund, hvor sproget er en altgørende faktor for at kunne begå sig. Globaliseringen har også givet et øget pres på dygtigheden og uddannelse. Derfor er der selvfølgelig også stort fokus på børns sprogudvikling. Udviklingen af sproget starter før barnet har et egentlig sprog og videreudvikles i tætte relationer med omsorgspersoner. Det er vigtigt, at det foregår i et miljø, som er sprogstimulerende og dermed giver børnene de bedste forudsætninger for at lære sproget. Sproget er både verbalt og nonverbalt. Børn lærer sproget i de samme faser og i samme rækkefølge, men ikke nødvendigvis på samme tid, hvilket er vigtigt at have med, når der arbejdes med at udvikle børnenes sprog. Uanset hvilket område vi skal arbejde med, når vi er færdige som pædagoger, så er det vigtigt med en grundforståelse af den almene sprogudvikling.

Kjeld Kjertmann har inddelt barnets sproglige udvikling i 3 faser. 

Primær intersubjektivitet:
Fra 0 til 5. måned.
Der benyttes protosprog, som er aflæsning af udtryk og lyde.
Gensidig opmærksomhed mellem barn og omsorgsperson.
Gensidig stimulus – responsudveksling – barn og omsorgsperson reagerer gensidigt på hinanden
Forstadie til det egentlig fællessprog
Mere en kommunikationsform end sprog. Det udvikles mellem barn og primære omsorgsperson.
Vigtig periode for senere tilegnelse af sproget, da det er et vigtigt fundament at bygge videre på.
Protosproget er instinktivt – handler først og fremmest om at få tilfredsstillet sine behov
Omverden er endnu ikke inddraget. 

Subjektivitet:

5. – 8. måned.
Sanser og motorik koordineres. Orientere sig i den fysiske verden
Begynder at registrere sig selv.

Sekundær intersubjektivitet:
8. – 16. måned.

Inddragelse af omverdenen – vokser time for time

Børns lytte-forståelse udvikles.
Moderen kan få barnet til at reagere på noget hun retter dets opmærksomhed på
Barnet kan få hæftet verbale betegnelser på omverden. 

Det er vigtigt med nære voksne, som bærer ansvaret for at lære barnet sproget.
Pædagogerne har et særligt ansvar i forhold til sprogudvikling af børnene, da de grundet dobbeltsocialisering bruger rigtig meget tid i institution.
Vi skal tale til børnene i syntaktisk udfoldet sprog. Protosproget er fundamentet for fællessproget og den direkte vej er jo det nemmeste, men hvis der udvikles et babysprog, så bliver det en omvej for barnet og besværliggør processen yderligere.

Under den sproglige kompetence, er der er række delkompetencer, som vi skulle lave en aktivitet ud fra. Her ses et skema, der viser de forskellige delkompetencer (tabel 2,1) og under dette ses en tabel over hvilke kompetencer børnene tilegner sig i forhold til alderstrin (tabel 2,3)

 

  

Derudover lister han en lang række gode råd i forbindelse med sprogstimulering.

• Stimulere barnets sanser og motorik.
• Den voksne skal altid give sig tid til at reagere på verbale henvendelser fra barnet.
• Spørg ind til barnet og lytte aktivt.
• Føre engagerede og indholdsbestemte samtaler med barnet.
• Signalere ro og interesse med stemme, kropssprog og øjenkontakt.
• Brug et velartikuleret verbalsprog.
•  Respektere det enkelte barns personlighed, interesser og læringsveje.
• Udnytte fælles opmærksomhed sprogligt, en-til-en og i små grupper.
• Bekræfte og rose barnets iagttagelse og kommentarer.
• Støtte og afslibe det enkelte barns sprogbrug i den kollektive samtale.
• Syng og sig rim og remser.
• Fortælle og læse op i små grupper hver dag.
• Generøst demonstrere hvordan aktuelle ord skrives og læses.
• Peg i læseretningen.

Planlæg med udgangspunkt i de gode råd ift. sprogstimulering i dagligdagen en sprogstimulerende aktivitet.       

Vi har valgt målgruppen 1 1/2 -2 år. 
Vi fokuserer på kultur med børn, da børnene skal aktiveres og være med i aktiviteten.

Vi vil bl.a. udvikle deres lytteforståelse – sematisk kompetence. Vi vil forsøge at give børnene en begrebsforståelse og lade dem lytte til ordene. Vi berører en smule den syntaktiske kompetence i og med at vi synger sangen om de forskellige dele på kroppen. Den syntaktiske kompetence ligger i tabellen i det lysegrå felt, som angiver hvornår den gennemsnitligt kan observeres i barnets interaktion med omgivelserne.
Vi holder hver morgen en samling, når alle børnene er kommet. Børnene er vant til ,at der er samling hver morgen og på den måde er selve konteksten tryg. Det bliver i en tryg base, hvor aktiviteterne skal foregå.

Vi vil lægge ud med en goddag-sang. En sang, hvor børnene får mulighed for at sige deres egne navne. Vi vil derefter lade børnene kigge i spejlet og gøre børnene nysgerrige på dem selv og finde evt. næse, mund, øre, kinder, hår osv.

I forlængelse vil vi synge sangen ”Hoved, skulder, knæ og tå"
I denne aktivitet berører vi også læreplanstemaerne: Den sproglige og krop og bevægelse

Litteraturliste:

"Sproglig udvikling og sprogstimulering"(kap 2) af Bente og Lena Sidenius i Dansk, kultur og kommunikation for pædagoger red. Pernille Bjarnhof Storm.

"Sproglige kompetencer i dagtilbud" (kap 3) af Bente og Lena Sidenius i Dansk, kultur og kommunikation for pædagoger red. Pernille Bjarnhof Storm.

"Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund" (kap 2) af Kjeld Kjertmann i Dansk, kultur og kommunikation - i et pædagogisk perspektiv red. Mogens Sørensen; Akademisk Forlag, 2011

Kommunikation og relation

I dagens undervisning har vi igen haft om nogle grundlæggende begreber i forbindelse med kommunikation. Ikke bare i professionel praksis, men også generelt mellem mennesker. Vi vil i blogindlægget præsentere nogle væsentlige pointer fra dagens undervisning og til sidst sætte nogle opgaver ind, som vi har arbejdet med i forbindelse med det læste teori.
Kommunikation og relation tæt beslægtet fordi al kommunikation foregår i relationer og det er svært at forestille sig en relation uden kommunikation. Derfor er relationsperspektivet en væsentlig faktor i forbindelse med kommunikation. I alle relationer, som vi indgår i, er der kommunikation – enten god eller dårlig.

Derudover kan vi sige, at det verbale ikke kan stå alene i en bredere forståelse af kommunikation. Når mennesket kommunikerer, så sker det ikke kun verbalt.

I dagens tekst er det Gregory Bateson’s kommunikationsteori, der tages afsæt i og han har fremsat nogle grundlæggende antagelser omkring kommunikationen imellem mennesker.

Det er umuligt ikke at kommunikere
Både det vi gør og det vi ikke tolkes som kommunikation. Eks. det brev du ikke sender eller den opringning du ikke gør kan opfattes som en afvisning. Vi forholder os til det der sker og ikke sker og giver det mening. På den måde forstår vi fænomener, men misforstår også. Det er umuligt for mennesket at melde sig ud af kommunikation.

Vi kommunikerer altid om både indhold og forhold
Her er det vigtigt at pointere, at vi parallelt med indholdet i samtalen indirekte kommunikerer, hvordan vi ser hinandens forhold.
Igennem samtaler definerer vi vores forhold til hinanden. Vi prøver at finde ud af om vi er venner, konkurrenter eller noget helt andet. Når vi siger nogle udtryk, så vil relationsniveauet i kommunikationen have betydning for hvordan udtrykket tolkes. Bateson mener, at det er umuligt at tilsidesætte alt personligt og alle følelser, fordi vi altid samtidigt kommunikerer om forholdet til hinanden. Vi definerer forholdet til hinanden må mange måder og ikke kun verbalt.

Vi kommunikerer altid på flere niveauer samtidig
Vi sige, at det verbale ikke kan stå alene i en bredere forståelse af kommunikation. Når mennesket kommunikerer, så sker det ikke kun verbalt. Andre kommunikationsniveauer, der løber parallelt med ordene, der siges, er som følgende:

Kropssprog

Øjenkontakt
Mimik
Nul og ingenting – det vi ikke gør eller tror vi ikke gør, men som alligevel tolkes.
Trykket som lægges på et bestemt ord, som gør at ordene tolkes på en bestemt måde.
Berøring, som giver en form for tryghed og er helt elementær fra fødslen i den helt nære tilknytning.

Vi kan inddrage Erving Goffman, som via dramaverden analyserer hverdagen. Vi har forskellige scener vi træder ind på og på de scener skal vi kommunikere på en bestemt måde. Farezonen er overgangen fra scene til scene, fordi vi skal variere i den måde, der er hensigtsmæssig at kommunikere på alt efter hvor vi befinder os.

Samspil skal opfattes cirkulært
Hvis der kommunikeres lineært, så leder vi efter grunden, skylden eller årsagen hos den anden. På den måde tillægger vi det andet menneske nogle egenskaber, der på en eller anden måde stempler det andet menneske til at være noget bestemt. På den måde bliver disse egenskaber hurtigt forklaringsrammen for hvad der sker.

Egenskaber kan ydermere være med til at fastholde personen i nogle uhensigtsmæssige handlemønstre og dermed have betydning for den måde, der dannes relationer til den person.

I stedet kan det være væsentligt at se på relationer og samspil. Et samspil mellem mennesker hænger sammen men ikke på den måde, at det ene budskab er årsag til det andet.

Relationer og samspil bør forstås ud fra et cirkulært perspektiv. På den måde udvider vi vores forståelse. Derfor vil eks. det at være passiv i en relation være betegnelsen for interaktionsmønster i den givne relation, som personen befinder sig i. Det er altså ikke en egenskab personen har, men noget personen viser i en bestemt relation. Vi bliver selv en del af samspillet og har selv indflydelse på at personen reagerer som den gør.

Vi har hver vores virkelighed at handle ud fra og hver vores habitus, der gør at vi handler som vi gør.

Relationsperspektivet et fundamentalt

Vi er erfarer hinanden, verden og os selv i relation til andre mennesker, til situationer og fænomener. Derfor er kommunikationsperspektivet tæt beslægtet med relationsperspektivet. Mennesket udvikles og dannes i nære relationer til andre mennesker. Til dette kan kobles begrebet dialogisme.

Gregory Bateson: ”Uden kontekst og handling ingen mening overhovedet”. Vi forstår ud fra den kontekst vi befinder os i og har hver især vores egen kontekstforståelse. Han udvider også begrebet til at hedde observationsramme. Mennesket forstår ikke noget løsrevet. Vi vil altid tolke på det og forsøge at give det mening og skabe en sammenhæng ud fra vores egen observationsramme. I den sammenhæng kan vi komme ind på begrebet information, som er det der gør en forskel. Vi påvirkes af noget information ude fra og det er individuelt, hvad der påvirker den enkelte. Vi har forskellige erfaringer og forudsætninger, der har betydning for hvordan informationen tolkes.

Det sidste begreb i dagens undervisning, som er væsentlig at fremhæve er punktuering, som er en række hændelser, der sker i et tidsmæssigt forløb. Når vi punktuerer organiserer vi vores forståelse af et samspil. Det er også muligt at ændre punktueringerne eks. ved at ændre konteksten. På den måde kan vi bruge punktuering til bl.a. at analysere et dårligt samspil, hvor der er nogle faktorer, der er med til at opretholde det dårlige samspil.  

Vores gruppe fik til opgave at formulere nogle refleksionsspørgsmål i forhold til hvad vi fandt interessant i dagens tekst. Vi skulle ikke svare på den, men vha. af spørgsmålene fik vi en god dialog i gang på klassen.

Kommunikerer vi når vi sidder helt alene med os selv?

Er kognitiv kommunikation ikke også at kommunikere? Altså er tanker vi gør os ikke også en måde at kommunikere på? Vi får i løbet af dagen input udefra som vi på en eller anden måde reflekterer over og bearbejder – bl.a. med os selv.

Hvilken betydning har relationen for kommunikationen mellem mennesker?
Der kan bl.a.inddrages Berit Bae, som har fokus på, at kvaliteten af relationen har betydning for læring. Hvis vi er i en samtale, som måske ikke forløber særligt hensigtsmæssigt, så kan det være fordi vi har en dårlig relation til det menneske vi snakker med.

Hvordan kan vi være med til at skabe en subjekt-subjekt relation?

I forholdet mellem pædagog og bruger er der en form for asymmetri, som gør at der nemt vil kunne opstå en subjekt-objekt relation, hvis ikke pædagogen er bevidst om hvad der er med til at skabe en subjekt-subjekt relation, som baseres på at anerkende den anden og se den anden som ligeværdig. Det kan eks. være essentielt at se på de væremåder, som Berit Bae fremhæver som værende vigtige i en anerkendende relation. ICDP, der har nogle helt konkrete værktøjer kan også være med til at skabe en subjekt-subjekt relation. På den måde vil der også være fokus på, at undgå at misbruge ens definitionsmagt.

Hvilken betydning har denne viden om kommunikation for det feltarbejde vi lige har været ude i?
Begreber der har haft betydning:

Kontekstbegrebet. Det at vi handler ud fra forskellige logikker. Væsentligt da vi i pædagogisk arbejder møder rigtig mange forskellige mennesker med hver deres forforståelse.

Egenskaber (Stigma – Goffman) vs. Relationen. At vi ikke skal se mennesket med egenskaber og stemple på forhånd.

Lav en liste med 'ting', der kan forhindre en anerkendende og frugtbar samtale mellem dig som pædagog og en forældre, bruger, barn m.fl.
Tildele negative egenskaber – stigmatisere
Hvis man er for overbevist om at ens egen forståelseshorisont er den eneste rigtige
Det at tale over hovedet på brugeren/barnet i form af at bruger ”man” – objektgørelse
Fordomme
Misbrug af definitionsmagt
”Tankefeedback” – hurtige fortolkninger af den anden kan være med til at skabe en ikke anerkendende samtale

Lav en liste med 'ting', der kan være med til at skabe en anerkendende og frugtbar samtale mellem dig som pædagog og en forældre, bruger, barn m.fl.

Øjenkontakt
Anerkendende væremåder – Berit Bae
Positivt sprogbrug
Empati
Kropssprog
Aktiv lytning – anerkender den anden ”jeg hører dig”
Gestus – eks. det at blive budt velkommen

Feltarbejde

I dagene fra d. 28-30 april 2015 har vi alle været en tur i felten. Vi har været ude i forskellige institutioner og nogle af os har været samme sted. Feltarbejde giver os mulighed for at koble praksis på det teori, som vi igennem de 2 første moduler er blevet præsenteret for. Vi får en forsmag på, hvad der venter i vore kommende praktikker.

Vi skulle observere den pædagogiske praksis med henblik på professionel kommunikation. Både kommunikation i forhold til bruger-pædagog, pædagog-pædagog, pædagog-forælder og bruger-bruger. I løbet af de 3 dage skulle vi hver især skrive 5 praksisfortællinger.

I vores gruppe har vi været i børnehave og på specialinstitution.

Praksisfortælling:

”Praksisfortællinger er fortællinger om centrale og udvalgte episoder eller virkelighedsudsnit fra det pædagogiske arbejdes hverdagslivspraksis, oplevet og fortalt af de mennesker, der arbejder i denne praksis med henblik på at forstå, udvikle, formidle eller dokumentere praksis.” (Mørch 2008, p. 185).

Det er oplevelser vi finder væsentlige, fordi vi enten synes det er gode eksemplariske oplevelser på pædagogisk praksis eller fordi vi synes det er oplevelser, der repræsenterer noget, der kræver yderligere refleksion.

• Er en fortælling som opleves væsentlig eller eksemplarisk
• Har en følelsesmæssig og psykologisk dybde
• Repræsenterer hverdagsmæssig erfaring
• Fortælles i hverdagslivets sprog
• Er en subjektiv fortælling som inviterer til flere perspektiver
• Giver mulighed for at undersøge disse forsk. perspektiver som kræver identifikation med de involverede personer og dermed mulighed for anerkendelse af den anden
• Fortæller, men forklarer ikke
• Systematiserer oplevelser, da den baserer sig på udvælgelse

Vores videre arbejde består i at producere en film på 3-6 minutter, hvor vi tager udgangspunkt i nogle temaer fra vores praksisfortællinger. Vi skal koble noget af vores teori på omkring kommunikation, så vi på får  for midlet et pædagogisk budskab til en målgruppe, som vi selv vælger.