Sprogudvikling

Vi lever i et videnssamfund, hvor sproget er en altgørende faktor for at kunne begå sig. Globaliseringen har også givet et øget pres på dygtigheden og uddannelse. Derfor er der selvfølgelig også stort fokus på børns sprogudvikling. Udviklingen af sproget starter før barnet har et egentlig sprog og videreudvikles i tætte relationer med omsorgspersoner. Det er vigtigt, at det foregår i et miljø, som er sprogstimulerende og dermed giver børnene de bedste forudsætninger for at lære sproget. Sproget er både verbalt og nonverbalt. Børn lærer sproget i de samme faser og i samme rækkefølge, men ikke nødvendigvis på samme tid, hvilket er vigtigt at have med, når der arbejdes med at udvikle børnenes sprog. Uanset hvilket område vi skal arbejde med, når vi er færdige som pædagoger, så er det vigtigt med en grundforståelse af den almene sprogudvikling.

Kjeld Kjertmann har inddelt barnets sproglige udvikling i 3 faser. 

Primær intersubjektivitet:
Fra 0 til 5. måned.
Der benyttes protosprog, som er aflæsning af udtryk og lyde.
Gensidig opmærksomhed mellem barn og omsorgsperson.
Gensidig stimulus – responsudveksling – barn og omsorgsperson reagerer gensidigt på hinanden
Forstadie til det egentlig fællessprog
Mere en kommunikationsform end sprog. Det udvikles mellem barn og primære omsorgsperson.
Vigtig periode for senere tilegnelse af sproget, da det er et vigtigt fundament at bygge videre på.
Protosproget er instinktivt – handler først og fremmest om at få tilfredsstillet sine behov
Omverden er endnu ikke inddraget. 

Subjektivitet:

5. – 8. måned.
Sanser og motorik koordineres. Orientere sig i den fysiske verden
Begynder at registrere sig selv.

Sekundær intersubjektivitet:
8. – 16. måned.

Inddragelse af omverdenen – vokser time for time

Børns lytte-forståelse udvikles.
Moderen kan få barnet til at reagere på noget hun retter dets opmærksomhed på
Barnet kan få hæftet verbale betegnelser på omverden. 

Det er vigtigt med nære voksne, som bærer ansvaret for at lære barnet sproget.
Pædagogerne har et særligt ansvar i forhold til sprogudvikling af børnene, da de grundet dobbeltsocialisering bruger rigtig meget tid i institution.
Vi skal tale til børnene i syntaktisk udfoldet sprog. Protosproget er fundamentet for fællessproget og den direkte vej er jo det nemmeste, men hvis der udvikles et babysprog, så bliver det en omvej for barnet og besværliggør processen yderligere.

Under den sproglige kompetence, er der er række delkompetencer, som vi skulle lave en aktivitet ud fra. Her ses et skema, der viser de forskellige delkompetencer (tabel 2,1) og under dette ses en tabel over hvilke kompetencer børnene tilegner sig i forhold til alderstrin (tabel 2,3)

 

  

Derudover lister han en lang række gode råd i forbindelse med sprogstimulering.

• Stimulere barnets sanser og motorik.
• Den voksne skal altid give sig tid til at reagere på verbale henvendelser fra barnet.
• Spørg ind til barnet og lytte aktivt.
• Føre engagerede og indholdsbestemte samtaler med barnet.
• Signalere ro og interesse med stemme, kropssprog og øjenkontakt.
• Brug et velartikuleret verbalsprog.
•  Respektere det enkelte barns personlighed, interesser og læringsveje.
• Udnytte fælles opmærksomhed sprogligt, en-til-en og i små grupper.
• Bekræfte og rose barnets iagttagelse og kommentarer.
• Støtte og afslibe det enkelte barns sprogbrug i den kollektive samtale.
• Syng og sig rim og remser.
• Fortælle og læse op i små grupper hver dag.
• Generøst demonstrere hvordan aktuelle ord skrives og læses.
• Peg i læseretningen.

Planlæg med udgangspunkt i de gode råd ift. sprogstimulering i dagligdagen en sprogstimulerende aktivitet.       

Vi har valgt målgruppen 1 1/2 -2 år. 
Vi fokuserer på kultur med børn, da børnene skal aktiveres og være med i aktiviteten.

Vi vil bl.a. udvikle deres lytteforståelse – sematisk kompetence. Vi vil forsøge at give børnene en begrebsforståelse og lade dem lytte til ordene. Vi berører en smule den syntaktiske kompetence i og med at vi synger sangen om de forskellige dele på kroppen. Den syntaktiske kompetence ligger i tabellen i det lysegrå felt, som angiver hvornår den gennemsnitligt kan observeres i barnets interaktion med omgivelserne.
Vi holder hver morgen en samling, når alle børnene er kommet. Børnene er vant til ,at der er samling hver morgen og på den måde er selve konteksten tryg. Det bliver i en tryg base, hvor aktiviteterne skal foregå.

Vi vil lægge ud med en goddag-sang. En sang, hvor børnene får mulighed for at sige deres egne navne. Vi vil derefter lade børnene kigge i spejlet og gøre børnene nysgerrige på dem selv og finde evt. næse, mund, øre, kinder, hår osv.

I forlængelse vil vi synge sangen ”Hoved, skulder, knæ og tå"
I denne aktivitet berører vi også læreplanstemaerne: Den sproglige og krop og bevægelse

Litteraturliste:

"Sproglig udvikling og sprogstimulering"(kap 2) af Bente og Lena Sidenius i Dansk, kultur og kommunikation for pædagoger red. Pernille Bjarnhof Storm.

"Sproglige kompetencer i dagtilbud" (kap 3) af Bente og Lena Sidenius i Dansk, kultur og kommunikation for pædagoger red. Pernille Bjarnhof Storm.

"Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund" (kap 2) af Kjeld Kjertmann i Dansk, kultur og kommunikation - i et pædagogisk perspektiv red. Mogens Sørensen; Akademisk Forlag, 2011