Kommunikation og relation

I dagens undervisning har vi igen haft om nogle grundlæggende begreber i forbindelse med kommunikation. Ikke bare i professionel praksis, men også generelt mellem mennesker. Vi vil i blogindlægget præsentere nogle væsentlige pointer fra dagens undervisning og til sidst sætte nogle opgaver ind, som vi har arbejdet med i forbindelse med det læste teori.
Kommunikation og relation tæt beslægtet fordi al kommunikation foregår i relationer og det er svært at forestille sig en relation uden kommunikation. Derfor er relationsperspektivet en væsentlig faktor i forbindelse med kommunikation. I alle relationer, som vi indgår i, er der kommunikation – enten god eller dårlig.

Derudover kan vi sige, at det verbale ikke kan stå alene i en bredere forståelse af kommunikation. Når mennesket kommunikerer, så sker det ikke kun verbalt.

I dagens tekst er det Gregory Bateson’s kommunikationsteori, der tages afsæt i og han har fremsat nogle grundlæggende antagelser omkring kommunikationen imellem mennesker.

Det er umuligt ikke at kommunikere
Både det vi gør og det vi ikke tolkes som kommunikation. Eks. det brev du ikke sender eller den opringning du ikke gør kan opfattes som en afvisning. Vi forholder os til det der sker og ikke sker og giver det mening. På den måde forstår vi fænomener, men misforstår også. Det er umuligt for mennesket at melde sig ud af kommunikation.

Vi kommunikerer altid om både indhold og forhold
Her er det vigtigt at pointere, at vi parallelt med indholdet i samtalen indirekte kommunikerer, hvordan vi ser hinandens forhold.
Igennem samtaler definerer vi vores forhold til hinanden. Vi prøver at finde ud af om vi er venner, konkurrenter eller noget helt andet. Når vi siger nogle udtryk, så vil relationsniveauet i kommunikationen have betydning for hvordan udtrykket tolkes. Bateson mener, at det er umuligt at tilsidesætte alt personligt og alle følelser, fordi vi altid samtidigt kommunikerer om forholdet til hinanden. Vi definerer forholdet til hinanden må mange måder og ikke kun verbalt.

Vi kommunikerer altid på flere niveauer samtidig
Vi sige, at det verbale ikke kan stå alene i en bredere forståelse af kommunikation. Når mennesket kommunikerer, så sker det ikke kun verbalt. Andre kommunikationsniveauer, der løber parallelt med ordene, der siges, er som følgende:

Kropssprog

Øjenkontakt
Mimik
Nul og ingenting – det vi ikke gør eller tror vi ikke gør, men som alligevel tolkes.
Trykket som lægges på et bestemt ord, som gør at ordene tolkes på en bestemt måde.
Berøring, som giver en form for tryghed og er helt elementær fra fødslen i den helt nære tilknytning.

Vi kan inddrage Erving Goffman, som via dramaverden analyserer hverdagen. Vi har forskellige scener vi træder ind på og på de scener skal vi kommunikere på en bestemt måde. Farezonen er overgangen fra scene til scene, fordi vi skal variere i den måde, der er hensigtsmæssig at kommunikere på alt efter hvor vi befinder os.

Samspil skal opfattes cirkulært
Hvis der kommunikeres lineært, så leder vi efter grunden, skylden eller årsagen hos den anden. På den måde tillægger vi det andet menneske nogle egenskaber, der på en eller anden måde stempler det andet menneske til at være noget bestemt. På den måde bliver disse egenskaber hurtigt forklaringsrammen for hvad der sker.

Egenskaber kan ydermere være med til at fastholde personen i nogle uhensigtsmæssige handlemønstre og dermed have betydning for den måde, der dannes relationer til den person.

I stedet kan det være væsentligt at se på relationer og samspil. Et samspil mellem mennesker hænger sammen men ikke på den måde, at det ene budskab er årsag til det andet.

Relationer og samspil bør forstås ud fra et cirkulært perspektiv. På den måde udvider vi vores forståelse. Derfor vil eks. det at være passiv i en relation være betegnelsen for interaktionsmønster i den givne relation, som personen befinder sig i. Det er altså ikke en egenskab personen har, men noget personen viser i en bestemt relation. Vi bliver selv en del af samspillet og har selv indflydelse på at personen reagerer som den gør.

Vi har hver vores virkelighed at handle ud fra og hver vores habitus, der gør at vi handler som vi gør.

Relationsperspektivet et fundamentalt

Vi er erfarer hinanden, verden og os selv i relation til andre mennesker, til situationer og fænomener. Derfor er kommunikationsperspektivet tæt beslægtet med relationsperspektivet. Mennesket udvikles og dannes i nære relationer til andre mennesker. Til dette kan kobles begrebet dialogisme.

Gregory Bateson: ”Uden kontekst og handling ingen mening overhovedet”. Vi forstår ud fra den kontekst vi befinder os i og har hver især vores egen kontekstforståelse. Han udvider også begrebet til at hedde observationsramme. Mennesket forstår ikke noget løsrevet. Vi vil altid tolke på det og forsøge at give det mening og skabe en sammenhæng ud fra vores egen observationsramme. I den sammenhæng kan vi komme ind på begrebet information, som er det der gør en forskel. Vi påvirkes af noget information ude fra og det er individuelt, hvad der påvirker den enkelte. Vi har forskellige erfaringer og forudsætninger, der har betydning for hvordan informationen tolkes.

Det sidste begreb i dagens undervisning, som er væsentlig at fremhæve er punktuering, som er en række hændelser, der sker i et tidsmæssigt forløb. Når vi punktuerer organiserer vi vores forståelse af et samspil. Det er også muligt at ændre punktueringerne eks. ved at ændre konteksten. På den måde kan vi bruge punktuering til bl.a. at analysere et dårligt samspil, hvor der er nogle faktorer, der er med til at opretholde det dårlige samspil.  

Vores gruppe fik til opgave at formulere nogle refleksionsspørgsmål i forhold til hvad vi fandt interessant i dagens tekst. Vi skulle ikke svare på den, men vha. af spørgsmålene fik vi en god dialog i gang på klassen.

Kommunikerer vi når vi sidder helt alene med os selv?

Er kognitiv kommunikation ikke også at kommunikere? Altså er tanker vi gør os ikke også en måde at kommunikere på? Vi får i løbet af dagen input udefra som vi på en eller anden måde reflekterer over og bearbejder – bl.a. med os selv.

Hvilken betydning har relationen for kommunikationen mellem mennesker?
Der kan bl.a.inddrages Berit Bae, som har fokus på, at kvaliteten af relationen har betydning for læring. Hvis vi er i en samtale, som måske ikke forløber særligt hensigtsmæssigt, så kan det være fordi vi har en dårlig relation til det menneske vi snakker med.

Hvordan kan vi være med til at skabe en subjekt-subjekt relation?

I forholdet mellem pædagog og bruger er der en form for asymmetri, som gør at der nemt vil kunne opstå en subjekt-objekt relation, hvis ikke pædagogen er bevidst om hvad der er med til at skabe en subjekt-subjekt relation, som baseres på at anerkende den anden og se den anden som ligeværdig. Det kan eks. være essentielt at se på de væremåder, som Berit Bae fremhæver som værende vigtige i en anerkendende relation. ICDP, der har nogle helt konkrete værktøjer kan også være med til at skabe en subjekt-subjekt relation. På den måde vil der også være fokus på, at undgå at misbruge ens definitionsmagt.

Hvilken betydning har denne viden om kommunikation for det feltarbejde vi lige har været ude i?
Begreber der har haft betydning:

Kontekstbegrebet. Det at vi handler ud fra forskellige logikker. Væsentligt da vi i pædagogisk arbejder møder rigtig mange forskellige mennesker med hver deres forforståelse.

Egenskaber (Stigma – Goffman) vs. Relationen. At vi ikke skal se mennesket med egenskaber og stemple på forhånd.

Lav en liste med 'ting', der kan forhindre en anerkendende og frugtbar samtale mellem dig som pædagog og en forældre, bruger, barn m.fl.
Tildele negative egenskaber – stigmatisere
Hvis man er for overbevist om at ens egen forståelseshorisont er den eneste rigtige
Det at tale over hovedet på brugeren/barnet i form af at bruger ”man” – objektgørelse
Fordomme
Misbrug af definitionsmagt
”Tankefeedback” – hurtige fortolkninger af den anden kan være med til at skabe en ikke anerkendende samtale

Lav en liste med 'ting', der kan være med til at skabe en anerkendende og frugtbar samtale mellem dig som pædagog og en forældre, bruger, barn m.fl.

Øjenkontakt
Anerkendende væremåder – Berit Bae
Positivt sprogbrug
Empati
Kropssprog
Aktiv lytning – anerkender den anden ”jeg hører dig”
Gestus – eks. det at blive budt velkommen