Læringsmiljøer

Uge 2 bød også på en meget kort introduktion til læringsmiljøer:

Der var ingen portfoliospørgsmål til litteraturen omkring læringsmiljøer, men vi blev på 15 minutter præsenteret for en læringsmiljømodel, som jeg synes er meget interessant.

Institutionen skal være med til at skabe retning for læring gennem de særlige læringsrum/miljøer, der laves for at understøtte børns læring.

Læringsmiljø er de miljøer, der stilles til rådighed i forhold til læring af færdigheder og kompetencer.

Et læringsmiljø kan være et fysisk sted, hvor der er en bestemt læring tænkt ind i forbindelse med det rum, men det kan også være en bestemt kompetence eller en bestemt tanke bag den måde de voksne er sammen med børnene på.

Det handler om de særligt indrettede og pædagogiske ramme, der understøtter barnets læring i institutionen. Læring sker gennem socialitet, deltagelse og fælles opmærksomhed.

Læringsmiljøerne i daginstitutionen har fokus på læring, didaktik, pædagogik, de rammer, der sættes op, den måde den er organiseret på, den fysiske indretning og relationen mellem børn og voksne.

Det kan være rum for udvikling af sociale, personlige og faglige kompetencer.

Charlotte Ringsmose og Susanne Staffeldt påpeger, at læringsmiljøer af høj kvalitet har stor betydning for udvikling og læring hos børnene.

Et læringsmiljø kan også ses som et særligt dannelsesideal, som institutionen har fokus på.

Der skelnes mellem to slags læringsmiljøer:

Det uformelle læringsmiljø, som er hverdagslivet i institutionen, der skaber gode rammer for samspil og interaktion.

Det formelle læringsmiljø er organiserede målrettede aktiviteter, hvor børnene skal tilegne sig noget bestemt.

Ringsmose/Staffeldt påpeger yderligere, at de skal være indbydende og invitere til leg/samvær plus at de skal underbygge mangfoldighed. Der udover skal de også indbyde til, at voksne kan deltage i børnenes leg netop for at støtte op om lige muligheder for leg.

Rummet skal afspejle børnegruppens behov og interesser.

Det er vigtigt, at pædagogerne også har tænkt læring ind i børns uorganiserede lege.

Ole Henrik Hansen har forsket i vuggestuer og skelner mellem gode og dårlige, som henholdsvis handler om hvorvidt det er omsorgsarbejde eller bare overvågning af børnene. Han mener, at det handler om dårlig organisering og at selve pædagogikken betyder mere end normeringen.

LUDVI projektet konkluderer, at læring altid finder sted uanset om det er fri leg eller organiserede lege ledt af pædagoger. Ringsmose og Staffeldt mener, at der bør bare 50/50 af fri leg og organiseret leg. På den måde skabes, der bedre muligheder for et inkluderende dagtilbud.

Differentierede fællesskaber:

Et inkluderede dagtilbud skal afspejle samfundets kulturelle og sociale mangfoldighed-

Differentierede fællesskaber betyder at de er organiseret efter den aktuelle børnegruppe, deres kompetencer, interesser, fysiske, psykiske og læringsmæssige behov.

Inkluderende pædagogik handler om at flytte fokus fra barn til kontekst/omgivelser.

Inklusion handler der udover også om fleksible institutionsmiljøer, der kan ændres alt efter hvilke børn der deltager i dem.

Inkluderende fællesskaber kan også være mindre grupper, som giver mere ro til fordybelse.

I arbejdet med at udvikle fællesskaber må pædagogen må bruge kreativitet og se børneperspektivet.

Opgave:

Vi fik til opgave, at lavet et inkluderende læringsmiljø ud fra læringsmiljømodellen. Udgangspunktet var børnehaven Solskin, hvor vi skulle tage afsæt i køn og mangfoldighed.

Hvad skal læres?

Vi har observeret en gruppe piger, som ofte sidder inde i dukkekrogen, når der er fri leg. Vi vil gerne støtte dem i deres sociale kompetence i forhold til at danne relationer på tværs af kønnene.
Hvem skal lære?

I børnehaven Solskin skal både pigerne og drenge lære at danne nye relationer på tværs af kønnene. Vi har primært fokus på førskolegruppen.

Hvor skal det læres?
Vi vil gerne skabe et formelt læringsmiljø ude på legepladsen med målrettede organiserede aktiviteter.

Hvorfor skal det læres?
Vi vil gerne være med til at udfordre deres legemønstrer, for den må at skabe en mere mangfoldig leg blandt kønnene.

Derudover har vi også fat i 2 af de 6 læreplanstemaer, som er en del af lovgivningen for daginstitutioner:
”At arbejde med børnenes sociale kompetencer, relationer og evne til at indgå og forholde sig til fællesskaber er også en fundamental del af det pædagogiske arbejde – på lige fod med tema 1, som omhandler barnets alsidige personlige udvikling. At arbejde med sociale kompetencer handler om, at der kan skabes mulighed for, at børnene kan indgå i kammeratskabsmæssige relationer, opbygge og fastholde lege samt udvikle deres indbyrdes samarbejde og relationer.”

”At arbejde med børnenes sociale kompetencer, relationer og evne til at indgå og forholde sig til fællesskaber er også en fundamental del af det pædagogiske arbejde – på lige fod med tema 1, som omhandler barnets alsidige personlige udvikling. At arbejde med sociale kompetencer handler om, at der kan skabes mulighed for, at børnene kan indgå i kammeratskabsmæssige relationer, opbygge og fastholde lege samt udvikle deres indbyrdes samarbejde og relationer.”

Det skal også læres, fordi vi synes det er vigtigt at styrke deres selvværd i forhold til at turde invitere til nye interaktioner.

Hvordan skal det læres?
Vi vil sende dem ud i par, hvor de skal så skal finde 3 ting, så de til sidst kan danne en historie og fortælle den til de andre.

Den voksnes rolle:
Vi vil primært forholde os i baggrunden, men vil selvfølgelig være til rådighed, hvis det bliver nødvendigt i og med vi er bevidste om at der kan opstå eventuelle konflikter, da vi danner ”grupper” kryds og tværs.

Et inkluderende læringsmiljø:
Legepladsen, fordi der er aktiviteter for alle i børnehaven solskin. På den måde "taler" den til børnene uanset alder og behov.

Krav til rum og organisering:

Vi har valgt legepladsen, fordi vi opfatter det som en af de mere neutrale zoner i institutionen og  ikke forfordelt et af kønnene. Samtidig er det også en kendt base for børnene, hvor de er vant til at færdes.

Det er de voksne, der danner grupperne og sender alle ud på en gang, så ingen skal stå i venteposition.
Vores plan er at det skal foregå 2 gange om ugen 9.30-11 over en periode på 4 uger.

På billedet ses den læringsmiljømodel, som

Her ses vores meget primitive tegning af børnehavens legeplads. Vi har gerne ville illustrere at det er en legeplads med plads til alle.

Litteratur:

Nyvang Hostrup, M. (2014): Inkluderende dagtilbudspædagogik – en grundbog. Akademisk Forlag. s. 153 – 170.

Modellen er fra Power Pointen i undervisningen

Citater fra læreplanstemaerne:  https://infoba.dk/public/de6l%c3%a6replanstemaer.aspx

Socialisering/Narrativitet

Denne uges fokus har været følgende:

"Hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis. De faglige perspektiver skal dertil bidrage til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn"

Oplæggene har omhandlet følgende

• Socialisering - at gøre og være kønnet i en pædagogisk hverdag
• Et narrativt blik - fokus på køn i pædagogisk praksis

Hvad betyder begrebet socialisering? 

Det betyder, at samfundsmæssiggøre mennesket. Det er processer, der bevirker, at mennesket tilegner sig den sociale omverdens adfærdsmåder, normer, værdier og regler.

Det kan også formuleres anerledes; oplærer individet i fællesskabets handlingsformer.

At blive socialiseret betyder at blive dannet inden for et givent fællesskab, hvor regler/normer og værdier respekteres – meningsfulde og moralsk forpligtende.

Socialisering henviser til det socialpsykologiske genstandsområde, hvor samfundet eller den sociale kontekst øver indflydelse på, hvad mennesket er og hvordan det handler.

Følgende træk gør sig gældende:

• Længerevarende påvirkning
• Bred vifte af adfærdsaspekter
• Modellering af individet som en struktureret totalitet
• Samlet konsekvens af sociale påvirkninger

Socialisering er ydermere noget, der gøres sammen med eller ved individet.
Proces der altid foregår i relation.

Socialisering er ikke-intentionel, da det er noget der sker mens det sociale liv leves.

Socialisering er baseret på ideen om at transfer er mulig.

Socialisering har et indre og et ydre moment.

Hvilke forskellige former for socialisering kender du/betydning?
Primær socialisering:
Den tidlige fase i børns livsløb, som nu både er familie og institution. Kulturanalysen bruger akkulturation (gensidige kulturelle forandringer i mødet mellem mennesker med forskelle kulturel baggrund, internaliserer en omverdensforståelse).

Sekundær socialisering:

Forløb, der integrerer mennesket i afgrænsede sociale arenaer såsom uddannelse, arbejdspladser, religiøse fællesskaber osv. Den udfordrer den internaliserede omverdensforståelse.

I denne forståelse vil barnets adfærd begrundes i forældrenes indflydelse i den primære socialisering.

Dobbeltsocialisering:

Dencik:
Den tidlige fase i børn livsforløb nu både foregår i hjemmet ved familien og i institutioner. På den måde kan den primære og sekundære ikke skilles skarpt.

De socialiseres i forskellige arenaer og hvor godt de socialiseres vil afhænge af, hvordan de så håndterer det skift mellem arenaerne.

Socialisering som en livslang påvirkningseffekt

Selvsocialisering:
Børn er aktive fortolkere af mening og betydning.

Børns styrker og udfordringer er relationelle og stammer først og fremmest fra de miljøer, hvori de kommer til udtryk.

Børn er kompetente og har noget at byde ind med.

Kønssocialisering:
Hvordan kønnene socialiserer sig – afhængig af hvilket perspektiv man ser fra - er det biologisk eller sociokulturelt perspektiv.

Hvad menes med begrebet internalisering?
Man skelner mellem sociale interaktionsmønstre(ydre) og mentale processer (indre

Internalisering er en proces, der transformerer det ydre til det indre. Det er en længerevarende proces, der integrerer sociale normer, værdier osv., for så at blive en vedvarende del af individet, der påvirker adfærdsmønstret hos individet-

Billedigt handler det om, at installere noget sociale i individet.

Socialiseringens ydre moment er det. der foregår inden for sociale relationer.

En anden teoretiker, der snakker om Internalisering er Vygotsky.

Hvordan udøves socialisering og internalisering af kønsspecifikke normer og forventninger i pædagogiske hverdagssammenhænge - eksempler?
Min første tanke er eksempelvis kønsopdelte aktiviteter. Der udover kan det være opdeling af rum i forhold til, hvilke køn de taler til eks. pigerne i dukkekrogen og drengene leger med biler. Det kan også være historier om klassiske kønsopdelte roller.

Hvad er et narrativ? – hvorfor bruger vi narrativer/fortællinger i vores hverdag og i pædagogisk praksis?

Der er i institutionen to forskellige narrativer, som gensidigt kan påvirke hinanden:

Institutionelle:
Skaber grundlag for udvikling af barnets fortællinger om sig selv og verden. Det er en udviklingsbetingelse for børnene, fordi det er rammerne for hvad, der kan foregå.

Den kan forstås som baggrund for barnets udvikling af fortællinger om sig selv og verden.
De voksne er medfortællere, hvilket vil sige, at vi er med til at vælge ud gennem, hvilke fortællinger barnet skal udvikle erkendelse og meningstilskrivelser indenfor.

Sammen skaber voksne og børn en referenceramme som åbner/lukker muligheder for hvilke fortællinger der udvikles/fortolkes – ekskluderes/inkluderes

Barns:
Udvikles gennem leg, fantasifortællinger og dramatiseringer, der foregår i institutionen, påvirker institutionens indretning/pædagogik fordi de kan ændre på nogle ting i forhold til hvad børnene er særligt optaget af.

Nye fortællinger om os selv kan eks. give nye handlemuligheder.
Ved at forære hinanden nye fortællinger og ved at udvikle vores egne kan vi åbne op for de muligheder.

Vores fortællinger er også med til at definere den andens handlemuligheder, hvilket er godt at være bevidst om i pædagogisk praksis. Eks. Ud fra en fast forestilling om, hvad er rigtigt/forkert at gøre som dreng, så kan vi begrænse hans muligheder for leg/læring/udvikling.

Fortællingerne er med til at afspejle institutionens kultur/kontekst.
Narrativer kan analyseres og kan være med til at afspejle normaliteten i børnehaven for på den måde at stille dem til skue og arbejde videre med dem.

Birgitta Oldenfors har studeret svenske børnehaver og påpeger, at pædagogens rolle er vigtigt i forhold til ligestilling af kønnene. Igennem vores narrativer kan vi være med til at praktisere ligestillingsperspektivet langt mere.

Nina Rossholt påpeger, at der bør ses på eks. Indholdet af tekster og historier i børnehaven, for på den måde at tilbyde børnene mere mangfoldige narrativer.

Overvej hvilke narrativer børn har adgang til i deres hverdag og hvilke dominerende fortællinger om køn du/I har kendskab til, fra jeres feltarbejde el.lign.
Børn har hele tiden adgang til narrativer i deres hverdag, men det kan bl.a. være klassiske eventyr, moderne eventyr, børnebøger, tegnefilm, spil osv.

Giv eksempler på hvorledes institutionelle fortællinger kan producere/reproducere bestemte forståelser af køn?

Måden vi indretter institutionen på, måden vi vælger at møde børnene på, bestemte forventninger tilknyttet kønnene og måden vi fortæller historier på.

I en undersøgelser fra Sverige lader det også til, at den frie leg er med til at producere en bestemt definition af piget og drengethed.

Kampmann siger, at forskellene er ikke interessante, men der imod hvordan vi kan være med til at gøre legen mere mangfoldig.

Wahlstrøm påpeger også, at den fri leg er lig med kønsbevarende aktivitet. Fraværet af pædagogisk intervention kan være præmissættende for børnene.

Hvorledes påvirkes/udvikles barnet fortællinger om sig selv og verden i forbundethed med de institutionelle fortællinger, set i relation til køn?
De institutionelle fortællinger er med til at skabe muligheder og begrænsninger for børnene. Eks. I den måde institutionen er indrettet på. Rummene taler måske til bestemte lege, men udelukker så andre lege, som måske kunne være udviklende for barnet.

Rollemodeller fra populære fortællinger er også med til at bestemme, hvilke positioner børnene indtager i legen eks. I forhold til køn

Litteratur:

Socialisering – mennesker dannelse gennem social interaktion af Erik Laursen (kap.10) i bogen Social Psykologi – en grundbog til et fag (Hviid; Laursen og Olsen (red.) Hans Reitzels Forlag 2013

Køn i pædagogisk praksis af Stine Thidemann Faber og Ana Lisa Valente i bogen Pædagogens grundfaglighed – grundbog til pædagoguddannelsen af Kornerup og Næsby (red) Dafolo 2014 Genlæsning af s. 195 – 201

Olesen, Aggerholm & Kofoed, ”Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven”, Learning Lab Denmark, DPU, 2008, kap. 4

http://sm.dk/publikationer/flere-end-to-slags-born-en-rapport-om-kon-og-ligestilling-i-bornehaven

Sieling, Vicki June, ”Børns fortællinger – Den integrerede Baggrund i en narrativ og anderkendende pædagogik”, 2010, Hans Reitzels Forlag, Kap. 2

Diskurser og børnelitteratur

I denne uge er følgende fokus:

"Fokus er på, forskellige diskurser om og perspektiver på køn. De faglige perspektiver skal dertil bidrage til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn"

Vi er blevet præsenteret for to forskellige diskurser at anskue kønnet fra. Det er henholdsvis det biologiske- og sociokulturelle perspektiv. Derudover blev vi præsenteret for børnelitteratur og hvordan den kan være med til at producere- og reproducere betydninger af kønnene.

Forklar den biologiske forståelse af køn:
Drenge og pigers adfærd er i overensstemmelse med deres fødte køn og der er grundlæggende udviklingsmæssige forskelle på piger og drenge i form af behov, udtryk og interesser.
Drenge og pigers kulturelle og sociale kønsudtryk værende biologisk funderet.

Køn er noget man "er".

Kønnet som medfødt basis man udvikler sin identitet ud fra.

Der er inden for denne diskurs et dobbeltfokus – nemlig på ligheder og forskelle, som har fokus på interesser, adfærd, følelser, udtryk osv. På den måde kan man eks. sige at ligheder i en pigegruppe vil være ligheder for kønnet pige.

Ann-Elisabeth Knudsen er hjerneforsker og har ud fra hjernescanninger set på forskellen på hjernehalvdele ved kønnene. Hun vil mene, at drenge bør få større mulighed for at lege med andre drenge lige som piger burde få større mulighed for at lege med andre af samme køn. På den måde vil de være sammen i socialt miljø med samme kønspræmisser. Hun vil ydermere tale for ligestilling igennem kønsadskillelses pædagogik. Det vil give kønnene bedre muligheder for at udvikle deres potentialer.

Gideon Zlotnik er også relevant at nævne inden for denne forståelse af køn. Han er læge og børnepsykiater og påpeger ud fra observationer, at der er forskelle mellem kønnene nede på celle- og kromosomniveau. Han mener, at daginstitutionerne er blevet feminiseret og på den måde ikke giver plads til at udvikle drengekønnet optimalt. Drengekønnet undertrykkes i daginstitutionerne.

Det er vigtigt også at påpege, at den biologiske forståelse stadig er gældende i dagens Danmark eks. så mener DF ikke at bøsser bør få børn sammen, hvilket er baseret på en biologisk forståelse af kønnet

Hvilken betydning har en biologisk forståelse af køn for pædagogisk praksis?

Den forståelse vil bl.a. mene, at der er for mange kvinder i daginstitutionerne.

Det vil betyde ligestilling gennem kønsadskillelse, fordi det giver bedre muligheder for kønnene til at udvikle deres potentialer.

Pædagoger vil formentlig komme til at handle ud fra et normalitetsbegreb, der indebærer hvad, der er rigtigt og forkert at gøre som pige og dreng. Det vil betyde, at børnene vil blive sat i kasser ud fra deres medfødte køn og på den måde dannes ,der stereotyper pga. forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert for pige- og drengekønnet.

Det giver ikke plads til mangfoldig og differentieret daginstitution, fordi afvigelser vil betragtes som et problem. Jeg vil mene, at der i pædagogisk praksis er brug for en mere reflekterende tilgang til kønnene, da køn i denne forestilling ofte er noget, der bruges som forklaring og ikke noget, der bør forklares.

"Pædagoger har i visse tilfælde rapporteret forbedringer efter kønsadskillelse (Reisby & Knudsen, 2005). Piger kan synliggøre deres behov uden at fremstå som egoister, mens drenge lærer sig at være mere hensynsfulde og hjælpsomme uden at miste nysgerrigheden. For begge køn gælder det, at de udvider legerepertoire og aktivitetsområder (Berge, 2001). 

I flere tilfælde kritiseres metoden dog for at have negative følger i form af forstærket kønsstereotypificering. Den modsvarer desuden et ideal om homogeniseringspraksis, hvilket kan være med til at reproducere et dualistisk og fastlåsende kønsbegreb (Baagøe Nielsen, 2007; Reich & Broman, 2004; Reisby & Knudsen, 2005)"

Forklar den socialkonstruktivistiske forståelse af køn:

Resultat af den måde man forholder sig til piger og drenge på.

Her er det gældende, hvilke måder det "at gøre" og italesætte køn på samtidig kommer til at producere det fænomen, det navngiver.

Udgangspunktet er således, at børnenes køn skabes gennem sociale og kulturelle processer, og der tages derfor afsæt i potentialet for, at der kan være mange måder at være pige eller dreng på.

Dorthe Marie Søndergaard mener ikke, at kønnede handlinger er et resultat af iboende egenskaber og hun vil belyse kønstereotypier, for at bryde dem og åbne for andre variationer.

Et svensk studie af piger og drenges opfattelser af køn (Fagrell 2000) påviser, at drenge og piger allerede i børnehaven har forestillinger om hvad, der kvindeligt og mandligt. De henter bl.a.næring i kollektive narrativer om kønnene.

Kønsforskellen konstrueres her i den måde vi tænker, fortæller, identificerer og handler i forhold til piger og drenge

Vi er med til at skabe kønnet og kønnet skabes konstrueres og forhandles i en social kontekst.

Både gennem opdragelse og socialisering skabes kønnene.

Køn skabes/gøres i dynamiske relationer mellem mennesker.

Samfundsmæssig og kulturel konstruktion.

Sproget har en utrolig stor magt, når vi snakker denne forståelse af køn – ”Tøsedreng”, ”Kom her min lille prinsesse” er med til at definere kønnene.

Denne forståelse er hele tiden i forandring, fordi det afhænger meget af hvilke diskurser, der dominerer i samfundet.

Hvilken betydning har en socialkonstruktivistisk forståelse af køn for pædagogisk praksis?

Jeg vil umiddelbart sige, at denne forståelse af køn giver større mulighed for at spørge til, reflektere over, diskutere og udfordre pædagogens forestillinger om ”køn”

Vi vil formentlig være mere åben for forskellighed inden for kønnene, så vi ikke kategoriserer ud fra kønnet rent biologisk.

Forklar begrebet diskurs:

Forståelses og mulighedshorisont.

Sætter rammerne og definere de genstande, der tales om samt måderne de kan sættes i tale på.

Diskurs som historisk størrelse, der varierer i tid.

Foucaults definition af diskursbegrebet "Procedure for fremstilling af virkeligheden gennem historisk og kulturelt givne regler"

Det kan være en måde at forklare samfundsforskelle på.

Eks. på en diskurs, som er meget dominerende; Sundhedsdiskursen, som definerer hvad der er sundt, men dermed også hvad der ikke er sundt. På den måde skilles befolkningen i dem, der gør det og er sunde og dem der ikke gør og er usunde. Diskurser kan på den måde bruges til at kategorisere befolkningen.

Vi skal være bevidste omkring de forskellige diskurser, der dominerer i samfundet og være bevidste om at dem, der ikke passer ind kan blive ekskluderet fra samfundet.

Hvad har du lært om køn og pædagogisk praksis?
Jeg har lært, at det er vigtigt, at være bevidst om, at der er flere måder at anskue kønnet på, da det kan have betydning for den pædagogiske praksis. Vi besidder en stor definitionsmag som pædagoger og er i vores respons til børnene, som der er afhængige af, med til at definere dem som individer. Der spiller rigtig mange faktorer ind i arbejdet omkring køn i pædagogisk praksis; de narrativer vi tilbyder børnene og danner sammen med børnene, indretningen af selve institutionen og endda også det udvalg af legetøj, bøger osv. vi stiller til rådighed for børnene.

Jeg kan fornemme, at der er et kæmpe paradoks i det med kønnet: ”Inden for opdragelse og pædagogik betyder det, at vi hele tiden forsøger at balancere mellem at indføre børn i den kulturelle orden og at hjælpe dem til at bryde ud af den” Citat af Dorthe Marie Søndergaard.

Dorthe udtaler ligeledes: ”Forventninger skaber virkelighed”, hvilket jeg synes er meget sigende, for som hun senere udtaler: ”I en pædagogisk sammenhæng, hvor man skal møde det enkelte individ, giver det ikke mening at forvente et kønnet gennemsnit” Vi skal så vidt muligt møde det enkelte individ uden en alt for bunden forforståelse af, hvordan de som dreng/pige bør opføre sig.

Hvad har været svært/udfordrende/ interessant?

Jeg synes det har været interessant, at blive præsenteret for de forskellige diskurser, fordi jeg ikke var klar over at kønnet kunne anskues fra forskellige vinkler. Jeg mener, at vi fødes med et bestemt køn, men ikke at det skal være altafgørende for vores liv.
Jeg tror på, at rigtig meget er socialt og kulturelt bestemt i den måde vi bliver mennesker på, fordi vi så at sige formes af vores omgivelser og de interaktioner vi befinder os i. Jeg udelukker ikke, at der er nogle biologiske træk, der er gældende henholdsvis for kvinder og mænd særskilt.

Jeg synes det er interessant, at det med de traditionelle kønsopdelinger ligger så dybt i os, at vi ofte gør det helt ubevidst. Det har fået mig til at tænke over, at jeg i min pædagogiske praksis vil være opmærksom på, hvordan jeg italesætter børnene i institutionen, fordi jeg med sprogets magt kan være med til at definere dem som mennesker ud fra deres køn og ikke som unikt individ. Det spejler børnene sig i og kan risikere at ville leve op til de forventninger vi som pædagoger/forældre opstiller.

Hvad tænker du din nuværende viden om køn, ligestilling og mangfoldighed kan bruges til i pædagogisk praksis?
Cecilie Nørgaard opstiller de 10 bud for, hvordan man kan undgå at diktere kønsforskelle i sin pædagogiske praksis. De giver et godt overblik over, hvordan vi ved hjælp af små ændringer kan mindske at placere børnene i båse af hvad, der er korrekt at gøre som pige og dreng ud fra vores forestillinger omkring kønnene.

Derudover synes jeg også det er opsigtsvækkende, at der egentlig er så lidt biologisk viden der påpeger, at kønnene er forskellige. ”Ifølge Theresa Schilhab arbejder hjernen og kulturen sammen i et komplekst samspil, så det i dag er umuligt at sige, om forskellene i drenges og pigers hjerner er kulturelt eller biologisk bestemt. ”

»Hjernen er et kulturelt produkt. Hjernen afspejler, hvad den er blevet udsat for. Den biologiske forskel på drenges og pigers hjerner kan i virkeligheden være en kulturel forskel. Vi bliver altid påvirket af de miljøer, vi er i. Hun er helt klart tilhænger af den sociokulturelle forståelse af køn og vil derfor stå helt modsat af bl.a. Ann-Elisabeth Knudsen.

Jeg fornemmer, at jeg som kommende pædagog har et kæmpe ansvar i forhold til at bryde med de traditionelle kønsroller. Lars Henrik Schmith udtaler: ”Daginstitutionerne skal udfordre og tilbyde noget andet. Det kan handle om relationer på tværs og om aktivt at forsøge at nedbryde forskellige forståelser af, hvad drenge og piger – kvinder og mænd – er og kan. ” Jeg tror det er en sund viden, at få med i bagagen, som kommende pædagog, men jeg er også spændt på hvorvidt det kommer til udtryk i praksis, men jeg vil gøre mit bedste til, at alle børn får lige muligheder uanset køn.

Måder at se på, hvordan man understøtter mangfoldighed og ligestilling i børnehaven:

Jeg synes det er en interessant viden, at den såkaldte frie leg i institutionerne kan være præmissættende for børnene. Det får mig til at overveje mængden af den frie leg i institutionerne.

"Svenske Birgitta Odelfors lægger også vægt på pædagogernes rolle i ligestillingsarbejdet. Hun finder i sine studier, at drenge og piger i svenske børnehaver har forskellige muligheder, alt efter hvilken aktivitet de indgår i (Odelfors, 1998). Især har graden af voksenstyring meget at sige. På den baggrund fokuserer hun på, at udgangspunktet for arbejdet med ligestilling i børnehaver må være, at de voksne skaber vilkår, som giver børnene lige muligheder for at udtrykke sig uanset køn”

”Samme tilgang har Nina Rossholt i det allerede nævnte studie om ligestilling i det pædagogiske arbejde i norske børnehaver (Rossholt, 2006). Her fokuserer hun på, hvilke muligheder drenge og piger har i børnehaven, og hvilke positioner eller væremåder der er til rådighed for dem. Studiet undersøger, hvordan man i børnehaven kan overskride en kønsdualistisk ramme for arbejdet med ligestilling, ved at se nærmere på eksempelvis rummenes indretning, børnenes relationsmønstre og indholdet af tekster og historier i børnehaven. ”

Nina Rossholt anbefaler altså bl.a. at se på de fysiske læringsmiljøer som institutionerne tilbyder børnene. Kunne konteksten ændres, for på den måde at skabe bedre og mere lige udviklingsvilkår for kønnene?

Apropos forventninger til vores børn i form at den måde vi italesætter vores børn:

http://www.b.dk/livsstil/klumme-stop-nu-med-at-kalde-jeres-doetre-for-prinsesser

Kan man skrive om hvad som helst i børnelitteratur?
Jeg synes et er spændende, at den moderne børnelitteratur fra 00’erne begyndte at eksperimentere med forskellige temaer, som måske har sat definitionen af køn lidt på spidsen. Jeg synes helt klart, der er nogle etiske overvejelse i forbindelse med at skrive børnebøger. I forhold til eks. Seksualitet, så synes jeg det ville være oplagt ikke at skrive om noget inden for emnet, som man ikke ønsker at snakke med barnet om efterfølgende, fordi jeg har en formodning om, at børn ofte har spørgsmål til de bøger, som de får oplæst.
Det afhænger meget af hvilken målgruppe forfatteren henvender sig til. Jeg synes pædagoger bærer et stort ansvar i forhold til hvilke bøger, som de vælger at læse op af i institutionen. Hvis det er lidt specielle emner, som eks. homoseksualitet, som mange børn måske ikke forstår, så ville det være en ide at informere forældrene. På den måde synes jeg, at der etiske overvejelser i forhold til hvilke bøger, der anvendes i pædagogisk praksis, men jeg synes også det er interessant, at man igennem børnebøger kan belyse vigtige temaer i netop et børneperspektiv.

Har du i dit feltarbejde oplevet kønnet pædagogik?

I den børnehave, som jeg var i feltarbejde i var der ingen mandlige pædagoger de dage vi var der og jeg må indrømme at jeg slet ikke hæftede mig ved noget ang. Kønsroller. En lille ting kunne være, at pædagogen bevidst spurgte to piger i rundkredsen om ikke de ville ind i dukkekrogen og lege? Men det kan ligeså godt være fordi hun ved at det kan de rigtig godt lide. Jeg vil også sige, at det ofte var drenge, der befandt sig i puderummet, men om det er generelt for dagligdagen i institutionen ved jeg ikke, da vi kun var der i få dage.

Prøv at definere begreberne mangfoldighed og inklusion:
Det betyder, at der skal være plads til forskelle. Vi skal ikke alle være ens og vi skal ikke alle defineres ud fra hvilket køn vi er født som. I pædagogisk praksis synes jeg, at det handler meget om at skabe rum for læring for det enkelte barn. Det er vores ansvar, at hvis Niels i drengegruppen ikke gider fodbold, så skal vi finde ud af hvad der interesserer ham og ikke mene at det er mærkeligt, han ikke gider det, når han jo er en dreng.

"Forventninger skaber virkelighed og det giver ingen mening i pædagogisk praksis, at forvente et kønnet gennemsnit" (Cecilie Nørgaard)

"Vi skal blive bedre til at tænke os om, før vi taler, uanset om det er til børnene, en kollega eller en forælder – for vi er alle medskabere af køn. Og ingen ønsker jo på forhånd at såre eller ekskludere nogen. Hvis vi kan komme fri af de myter, der ikke er belæg for, skaber vi bedre muligheder for den enkelte, men også for samfundet.”

Ovenstående citat hænger meget godt sammen med. hvordan mangfoldighed handler om inklusion. Hvis vi kategoriserer ud fra køn og på den måde sætter begrænsninger for børnenes udvikling, så ekskluderer vi dem fra en potentiel læring. Hvis vi repræsenterer mangfoldighed i daginstitutionen, så vil vi også være mere inkluderende i vores arbejde med børnene. Inklusion handler netop om, at der skal være plads til alle i fællesskabet.

Steen Baagøe Nielsen udtaler: "Det handler også om, at boksen er kønnet. Man skal blive opmærksom på køn for at få øje på, hvordan køn også begrænser vores forståelse af mangfoldighed – at vi kan indtage forskellige positioner. Vi kommer tit til at låse hinanden fast i stedet for at bruge vores pædagogiske kompetencer til at åbne muligheder og lære nyt. ”
Igen et citat, der fortæller, at hvis vi kun forholder os til den biologiske og traditionelle forestilling om det to køn, så reduceres vores forståelse af mangfoldighed.

”Spørgsmålet er, om daginstitutioner overhovedet kan undslippe stereotyper. Her peger Steen Baagøe Nielsen på, at netop daginstitutioner har gode muligheder for at tage den opgave på sig: ”Daginstitutioner kan være nogle af de bedste til at bryde stereotyper og skabe mere rummelighed. Pædagoger har fagligheden til at pege på vigtigheden i at bryde med traditionelle kønsforståelser for at møde den enkelte – barn såvel som voksen. ”

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9PFCZA/$file/BogU_forskning_24_2014_WEB.pdf

Evaluering:
Den første uge har på mange måder været en øjenåbner i forhold til at snakke køn i pædagogisk praksis. Jeg er blevet meget mere bevidst om det, hvilket jeg også fornemmer er tanken bag sådan et modul. Jeg er ked af, at undervisningen er kogt så meget ned, som den er, da der stort set aldrig er tid til at gå hele Power Pointen igennem og vi første dag fik af vide "Det her oplæg tager normalt 4 timer, men nu skal det kun tage 1 1/2 time". Det synes jeg er tankevækkende.

Litteratur:

Holt, Helle; Geerdsen, Lars Pico; Christensen, Gunvor; Klitgaard, Caroline; Lind, Marie Louise (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked: en kvantitativ og kvalitativ belysning. København: SF

Kan downloades via dette link: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=134&currentPage=5&PID=9267

Thidemann, S. & Valente, A. L. (2014): Køn i pædagogisk praksis i Kornerup, I. & Næsby, T (red): Pædagogens grundfaglighed – den professionelle pædagog Frederikshavn: Dafolo.

Børn og unge – Forskning nr. 24. september 2014. bupl.dk. Tema: Køn og pædagogik.

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9PFCZA/$file/BogU_forskning_24_2014_WEB.pdf

Danmarks Evalueringsinstitut (2010)

Blik for køn i pædagogisk praksis

http://www.eva.dk/projekter/2008/koen-og-uddannelsesvalg/

Mehlsen, C.: Hvorfor æder Askepot min datter? Asterisk nr. 61 marts 2012 s. 6-11. 5 sider https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=asterisk%20nr.%2061%20in:1601-5754

Noona Elisabeth Jensen: ”Køn som kategori i pædagogisk praksis” i ”Pædagogikbogen – Grundfaglige perspektiver i pædagoguddannelsen. Kap. 26.

Kirsten Drotner i ”Dansk, Kultur og Kommunikation” 2011. Kap. 7. S

Modul 4

Jeg har besluttet mig for at køre bloggen videre i løbet af modul 4, som omhandler køn, mangfoldighed og seksualitet.

"Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur.
Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis.
Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn  (Studieordning Ny Bek. S.14)"

Ydermere knytter, der sig til modulet nogle læringsmål, som vi i slutningen af modulet skal besvare via en mundtlig individuel fremlæggelse, hvor vi hver især fremlægger vigtige pointer fra modulet.

Læringsmål:

1. "Den studerende har viden om og færdigheder i at anvende et tværfagligt socialpsykologisk og sociologisk praksisrettet perspektiv på relationerne mellem faktorer, der generelt påvirker og muliggør børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse og særligt har betydning for deres kønsidentitet, seksualitet, familieformer."
2. "Den studerende har viden om og færdigheder i at etablere udviklende, lærerige og dannende pædagogiske miljøer og professionelle omsorgsrelationer i pædagogisk praksis baseret på børn, unge og voksnes perspektiver, på ligestilling og mangfoldighed set i relation til deres familieformer og køn. (Studieordning Ny Bek. S.15)"

Modulet er delt op i 4 uger, hvor hver uge har en overskrift.

• Uge 1 - Diskurser
• Uge 2 - Makroperspektiv
• Uge 3 - Seksualitet
• Uge 4 - Mikroperspektiv

I forhold til tidligere moduler, er der på dette modul færre oplæg fra underviserne og deres varighed er også væsentlig kortere. Det betyder at der i timerne ikke bliver arbejdet i dybden med stoffet. Det skal vi gøre til vejledningstimerne, som gennemsnitlig er 2 gange om ugen fra 12.30-15.45. Til vejledning er der knyttet 2 undervisere, som hver især er sat ind i modulet og på den måde kan hjælpe os igennem portfoliospørgsmålene samt andre relevante opgaver.

I første vejledningstime lavede vi studiegrupper, som vi denne gang selv valgte. De anbefalede at vi delte os lidt ud i forhold til hvor vi skulle i praktik.

Bloggens formål:

Jeg vil så vidt muligt skrive indlæg hver uge, hvor jeg kort konkretiserer, hvad vi er blevet undervist i og hvordan jeg tænker, at jeg kan bruge det i min fremtidige praksis. Derudover vil mine portfoliospørgsmål også komme på bloggen. Jeg vil så vidt muligt lavet en litteraturliste til hvert indlæg.

Rigtig god fornøjelse :)

Filmen "Se mig! Hjælp mig!"

Vi startede ud med at kigge hinandens praksisfortællinger igennem og valgte derefter en fortælling, der gjorde særligt indtryk på os alle sammen. Vi blev alle en smule overrasket over situationen i fortællingen og synes den var god at tage udgangspunkt i, fordi det, der sker strider dybt imod alt, hvad vi har lært om at være en god pædagog.
Efterfølgende gik vi i gang med et storyboard, hvor vi fik skrevet scenerne ned en efter en, så det bagefter var nemt at gå i gang med at filme. Processen gik rigtig godt og vi fik hurtigt scenerne skrevet ned, som vi havde forestillet os dem.
Inden I skal se filmen, vil vi lige præsentere situationen for jer. Situationen udspiller sig på legepladsen i en børnehave, hvor en dreng render rundt og tager de andre børns legetøj. Der er flere pædagoger, der render efter ham og den ene får fat i ham og drengen siger så, at hun skal slippe og at hun lugter af lort. Derefter siger pædagogen til ham, at han skal snakke pænt. Drengen formår at løbe videre, for at drille nogle flere børn, hvor efter pædagogen igen løber efter ham og får fat i ham. Drengen siger, at han ikke gider komme i morgen, fordi de alle sammen er dumme. Pædagogen får sagt, at hun er fuldstændig ligeglad med, om han kommer i morgen og hvis han bliver ved, så ringer hun til hans far.
Vi spiller først den oprindelige situationen og bagefter spiller vi den samme, men med mere hensigtsmæssig kommunikation fra pædagogens side af. I klippene er der også en kort dialog mellem to pædagoger, hvor vi har prøvet at tydeligøre forskellen på at snakke negativt og positivt om et barn og hvad det betyder for den måde barnet mødes på.

https://www.youtube.com/watch?v=Ja_x6oJhmGw&feature=youtu.be

Målgruppe:
Vores målgruppe er primært vores medstuderende. Vi vil give dem en form for stof til eftertanke. Vi får bl.a. tydeliggjort, at selvom vi får af vide på studiet, at den ressourceorienterede pædagogik med fokus på ressourcer frem for mangler er det, der tilhører den gode pædagogik, så findes der stadig ude i institutionerne i år 2015 eksempler på en pædagogik, der er langt fra anerkendende. Derudover er det også en måde, at fortælle, hvor vigtigt det er, at vi som kommende pædagoger tør stå udenfor en evt. personalegruppe og sige til, hvis vi synes, der finder en uhensigtsmæssig pædagogik til stede.

Kameravinkler:
Vi synes. at det er relevant at forklare, hvorfor vi har valgt at filme på den måde som vi har. Det meste er filmet med Go Pro kamera, som sidder på den ene pædagogs hoved. Vi ville gerne se situationen fra pædagogens synsvinkel og på den måde få drengens blik med på filmen. Det er placeret på pædagogens hoved, da det er hende vi synes handler uhensigtsmæssigt.
En enkelt scene er filmet ude fra, hvor vi ser både pædagogen og drengen, for på den må, at få et større perspektiv på, hvordan det ser ud, når pædagogen står og har fat i ham, mens hun skælder ud.

I forhold til den vertikale kommunikation mellem pædagog og pædagog og den horisontale kommunikation mellem pædagog og barn, er der teori, som er relevant at bruge i analysen. Vi vil komme ind på centrale begreber og kort komme med en ide til, hvad der ellers kunne være relevant at arbejde videre med i analysen af denne situation.

Stigmatisering:
I den oprindelige version af situationen ser vi først to pædagoger, som snakker meget negativt om Mads. De formår sammen at stigmatisere Mads til at være en, som er rigtig irriterende og uduelig. Det virker ikke til, at de synes, der er en positiv retning for Mads. De omtaler Mads' forældre ud fra et virkelighedssyn, der bærer præg af at de på ingen måde har forståelse for, at der findes andre forståelseshorisonter at handle ud fra end deres egen. Det ses bl.a. i udtalelsen "De har ikke styr på en skid". Den måde de stempler Mads på kan i værste fald føre til, at Mads får en negativ selvopfattelse og på den måde lever op til det pædagogerne mener om ham. De vil på den måde fastholde ham i en dårlig spiral.
Pædagogerne opretholder også den negative indstilling til Mads og hans forældre ved at bekræfte hinanden i det.
Vi synes generelt de fralægger sig et professionelt ansvar. Det er altid er den voksnes ansvar, at hjælpe barnet med at skabe relationer, men her ses det, at pædagogerne er uforstående over for, at han ikke finder nogle at lege med. I forhold til stigmatiseringen ytrer de samtidig nogle fordomme om Mads' forældre bl.a. da den ene siger, at han heller ikke bliver sat grænser for og igen i udtalelsen om at de heller ikke har styr på en skid. Der vil de få mere ud af, at prøve at have empati for Mads og hans familie samt være nysgerrige over for, at de formentlig handler ud fra en virkelighed, der føles rigtig for dem.

Ingen anderkendelse/magtmisbrug/sprogvalg:
Pædagogen henvender sig på en uhensigtsmæssig måde til Mads, da hun blot vælger at angribe ham i stedet for at møde ham anerkendende. Hun har fokus på det, han gør forkert og anerkender ham på den måde slet ikke. Det ses bl.a. i "Du skal stoppe med at drille de andre børn" "Du skal snakke pænt". Derudover har hun et grov sprogbrug i form af skældsord, hvilket giver en meget negativ tone, som Mads spejler sig i. På den måde er pædagogen ikke en god rollemodel at spejle sig i.

Pædagogen vælger til sidst i første situation, at true Mads med at ringe til hans far, hvilket vi ser som et tegn på afmagt i forhold til at handle professionelt og empatisk. Fra et andet perspektiv kan det også ses som misbrug af hendes definitionsmagt ved at true ham på den måde. På den måde vil der ikke være ligeværd i deres relation. For Mads er det ikke sikkert, at det er en trussel at skulle hjem, men sådan skal det formentlig lyde fra pædagogens vinkel.

Ifølge Bateson, så kommunikerer vi altid om både indhold og forhold. Forholdet til den anden defineres ud fra den måde vi snakker om indholdet. Pædagogen og Mads er tydelig præget af et forhold, der er rigtig dårligt, hvilket afspejler sig i pædagogens henvendelse til Mads, som bærer præg af en negativ indstilling fra start af.

Helt overordnet er der på ingen måde anerkendelse til stedet i den første situation og hvis vi ser på Berit Baes væremåder i forbindelse med professionel kommunikation, så opfylder pædagogen ingen af dem.

Anerkendelse/ressourceorienteret pædagogik:
I forhold til situationen, hvor pædagogen ud fra vores overbevisning handler mere professionelt, så er der andre ting, at have fokus på.
I dialogen mellem de to pædagogerne, er der en positiv tone og de har en mere fagligorienteret dialog om Mads. De har fokus på, at de synes det er vigtigt, at se på de ressourcer, som Mads har og de viser, at de påtager sig et ansvar i forhold til at hjælpe Mads med at danne relationer bl.a. i form af relationsgrupper. De har fokus på den ressourceorienterede pædagogik, hvor alle børn kommer med vigtige ressourcer, så selvom Mads' adfærd virker forkert, så har han stadig en masse godt at byde på.

Pædagogen henvender sig her også på en anden måde til Mads. Hendes sprogbrug er væsentlig mere afdæmpet og er tilpasset situationen.

ICDP:
Vores fokus er, at pædagogen i situationen gør brug af ICDP, som bygger på John Bowlbys klassiske tilknytnings teori. Han mente, at social kontakt er vigtigt, for at barnet kan udvikle sig. Det er den voksne, der er ansvarlig for at præsentere barnet for den sociale kontakt og videre hjælpe barnet med at etablere relationer. På den måde er forholdet asymmetrisk. Vi udvikler nogle indre arbejdsmodeller, som vi handler ud fra og de vil være forskellige alt efter hvilke tilknytninger vi har i vores liv.

ICDP handler om, at tale til barnets indre verden i stedet for den ydre verden. Pædagogen gør det, da hun spørger Mads om han gør, som han gør, fordi han gerne vil være med i Olivers leg. Hun retter fokus væk fra det forkerte i at han kaster sand på Oliver.

Pædagogen viser positive følelser over for Mads i henvendelsen. Hun spørger ind til situationen og prøver at sætte sig i Mads' sted. Hun justerer sig i forhold til Mads og følger hans initiativ, fordi hun ser Mads' måde at handle på som en invitation til, at han gerne vil skabe en kontakt til Oliver. Hun fokuserer på intentionen bag hans måde at handle på.
Derudover benævner hun det som Mads gør ved Oliver og sætter på den måde gang i en selvrefleksion hos Mads, som gør, at han begynder at tænke over, hvad det gør ved Oliver, at han kaster sand på ham Det sker ved, at pædagogen fortæller ham, at hun kan se, at Oliver ikke synes det er rart.
Hun anerkender Mads for gerne at ville skabe kontakt og guider ham til hvordan han ellers kunne henvende sig til Oliver en anden gang. På den måde laver pædagogen en positiv grænsesætning, som i den første situation var en negativ grænsesætning, der medførte at Mads ikke følte god nok.

Gyldne øjeblikke:
Der skabes et gyldent øjeblik, da pædagogen formår at skabe en kontakt mellem Mads og Oliver. Det er en succeshistorie, der vil huskes og kunne trækkes frem igen, hvis lignende skulle ske for Mads, hvilket det højst sandsynligt vil gøre, da det tager tid at lære og lave om på ens indlærte handlingsmønstre. Mads har fået en information, som vil påvirke ham i en positiv retning. Bateson definerer information, som noget, der har gjort en forskel på den pågældende.

Kærlige følelser:
Det er rigtig vigtigt med inddragelse af de kærlige følelser og som Jytte Birk i en af modulets tekster udtaler, så skabes der udvikling, hvis der investeres kærlige følelser. Det er med til at opbygge en god relation bygget på ligeværd. I den sidste situation er der en betydelig bedre relation mellem pædagogen og Mads, hvilket også ender ud i at Mads udviklede sig i den positive retning og ikke fik lyst til at drille videre.

Maturana og systemiske kommunikationsteori:
I sådan en situation kan det være relevant at vide noget om den systemiske kommunikationsteori. Maturana så mennesket, som et selvrefererende system, der refererer til eget univers og handler ud fra egen logik. Han havde også begrebet multivers, der betyder at der er lige så mange virkelighedsopfattelser, som der er mennesker. Mads har en virkelighedsopfattelse og en habitus med sig, som gør, at han handler, som han gør. I princippet kaster Mads sand på Oliver og skubber pigen af gyngen, fordi det er det, der giver mening ud fra hans virkelighed. Det er vigtigt, at vi er bevidste om det, fordi vi som pædagoger nemt kan møde en som Mads, men vi må anerkende ham for alt hvad han indeholder og forholde os til, at han handler på bedste vis ud fra egen logik.

Aktiv lytning:
Pædagogen lytter aktivt til Mads og giver ham tid til, at tænke lidt inden hun igen hjælper ham videre på sporet af, hvad han kan gøre. Hun stiller spørgsmål og virker interesseret i Mads. Aktiv lytning er en stor del i den anerkendende kommunikation.

Afrunding:
Hvis vi vil være med til at skabe udvikling og gøre en forskel hos børn, så er det altafgørende med en god relation til de børn/brugere vi skal arbejde med. Det skaber ingen udvikling, at møde Mads på den første måde. Det får ham til at føle sig forkert og udvikler ham i en negativ retning. Pædagogen skal være meget opmærksom i sin kommunikation og afstemme sig den pågældende situation, så vi kan være gode rollemodeller, som en del af børnenes/brugernes dannelse.
Vi skal være afgrænset i form af ikke at projicere det, der sker i "mig" over i barnet. Det kan godt være, at pædagogen synes Mads er træls, men hun må vende det til noget positivt og fokusere på de gode ting han gør. Derfor er det godt med konkrete redskaber som eks. ICDP. Vi besidder en magt, som pædagoger og den kan nemt misbruges, hvis ikke vi overvejer måden vi kommunikerer på - både nonverbalt og verbalt. Derfor ser pædagogen ikke blot Mads, men hun hjælper ham også. Vi skal se relationen, som cirkulær og være bevidste om at vi selv kan være skyld i at relationen til et barn er dårlig.
I forhold til budskabet er vi bevidste om, at det måske ville have været mere klart, hvis vi havde brugt børn i vores film, men vi synes ikke det ville være etisk korrekt, at bruge børn vi ikke kendte nu hvor vi skulle snakke så grimt til dem.

I et videre arbejde med filmen, så kunne det være spændende at se på noget omkring institutionskultur. Vi undrer os over, hvordan der kan opstå en institutionskultur, som kommer til udtryk mellem pædagogerne i den første situation. Hvordan ender det ud i at det er sådan de kommunikerer med hinanden og synes det er helt okay? Hvad gør det ved relationerne til børnene, at pædagogerne italesætter dem negativt over for hinanden i personalegruppen?

Filmredigering

Vi sidder lige nu og er i gang med at redigere vores film, hvilket er et ret omfattende arbejde, for at få et optimalt slutresultat. Indtil videre går det super godt og vi synes, at filmens budskab er meget skarpt. I dette indlæg ses et billede af vores storyboard, som var det vi arbejde ud fra. Der er lavet lidt ændringer undervejs, men skellettet er det samme. Vi glæder os meget til at vise jer vores film samt vores faglige refleksioner i forhold til filmens budskab.

Digital mobning

Hvordan defineres digital mobning og hvilke 3 træk karakteriserer ifølge Jette Kofoed digital mobning?
Digital mobning er mobning, der foregår gennem digitale og sociale medier som f.eks. Facebook, Arto, SMS, snapchat, Instagram osv. Det kan være hadegrupper i forhold til specifikke personer, direkte beskeder osv.

3 træk, der karakteriserer digital mobning ifølge Jette Kofoed:

1. Anonymitet. Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvem afsenderen er og hvor mange, der sidder bagved skærmen og skriver det. 
2. Det er svært at slippe væk fra det, fordi det eksponereres til så mange. 
3. Eksponering til uendelig offentlighed. Hele verden kan potentielt se det. 

Derudover er det karakteriseret ved, at der er en puls af uvished om, hvornår det kunne ske for mig og hvor mange ser de beskeder der sendes. Der er også et ubestemmeligt sprog, der gør det svært at afkode det digitale sprog. Det er svært at definere, hvornår noget bare er "for sjov". Der er også en ubeskyttethed knyttet til digital mobning, som gør det svært at forsvare sig imod. Det er en heftig emotionel affære at bevæge sig rundt i digital mobning.

Jette Kofoed vil ikke lave en fastlåst definering af mobning, fordi hun mener det skal defineres af den der mobbes. Af den grund har hun kun defineret nogle genkendelser for mobning. 

Hvad kendetegner Rhizome-begrebet?

Rhizomebegrebet gør det muligt at se mobbeprocesser ud fra et cirkulært perspektiv frem for et lineært perspektiv, som Olweus i 1978 præsenterede. Begrebet giver mulighed for at begribe, hvordan tilblivelser griber ind i hinanden i en cirkulær proces, hvor positioner hele tiden forskydes. Med rizhome bregebet er der ingen begyndelse eller slutning, men der imod et miljø, hvor det vokser ud fra. 

Hvad betyder non-simultanitet og hvordan kommer det til udtryk i (digital) mobning?

Det er, når noget ikke følger hinanden Vi kan ikke snakke om en entydig historie, fordi historien ser forskellig ud alt efter hvilken person du i sammenhængen spørger. Der er en sammenblanding af tid, sted og personer. Det kan komme til udtryk på et digitalt medie, fordi det kan ses af forskellige personer, på forskellige tidspunkter og forskellige steder. 

Hvad er konsekvenserne for ofrene for digital mobning?
Mobning er alvorlig proces, som kan have livslange lidelser og i værste tilfælde føre til selvmord. Mobning hænger godt sammen med eksklusion, fordi vi som menneske er så afhængige af at høre til i et fællesskab. Vi har beskæftiget os rigtig meget med, hvor vigtigt relationer er for mennesket, så derfor er mennesket villig til at gøre meget for at passe ind. En anden konsekvens er også, at man kan få et skabt et negativt selvbillede, hvis der ikke gøres noget ved mobningen. Pædagoger har et kæmpe ansvar i at opdage og gøre noget ved mobning. Vi har i samarbejde med forældrene et ansvar i at lære børnene at begå sig i de sociale medier, fordi børnene også skal være digitalt dannede.

Litteraturliste:

Kofoed, J.; Genkendelser af digital mobning i Kofoed J. og Søndergaard, D.M. (2009): Mobning - sociale processer på afveje. Hans Reitzels Forlag

Sørensen, A.K.S.: Venskab i krise - venner og venskab i de sociale mediers tidsalder i Jensen, J.L. og Tække, J. (2013): Facebook - fra socialt netværk til metamedie.

Sprogudvikling

Vi lever i et videnssamfund, hvor sproget er en altgørende faktor for at kunne begå sig. Globaliseringen har også givet et øget pres på dygtigheden og uddannelse. Derfor er der selvfølgelig også stort fokus på børns sprogudvikling. Udviklingen af sproget starter før barnet har et egentlig sprog og videreudvikles i tætte relationer med omsorgspersoner. Det er vigtigt, at det foregår i et miljø, som er sprogstimulerende og dermed giver børnene de bedste forudsætninger for at lære sproget. Sproget er både verbalt og nonverbalt. Børn lærer sproget i de samme faser og i samme rækkefølge, men ikke nødvendigvis på samme tid, hvilket er vigtigt at have med, når der arbejdes med at udvikle børnenes sprog. Uanset hvilket område vi skal arbejde med, når vi er færdige som pædagoger, så er det vigtigt med en grundforståelse af den almene sprogudvikling.

Kjeld Kjertmann har inddelt barnets sproglige udvikling i 3 faser. 

Primær intersubjektivitet:
Fra 0 til 5. måned.
Der benyttes protosprog, som er aflæsning af udtryk og lyde.
Gensidig opmærksomhed mellem barn og omsorgsperson.
Gensidig stimulus – responsudveksling – barn og omsorgsperson reagerer gensidigt på hinanden
Forstadie til det egentlig fællessprog
Mere en kommunikationsform end sprog. Det udvikles mellem barn og primære omsorgsperson.
Vigtig periode for senere tilegnelse af sproget, da det er et vigtigt fundament at bygge videre på.
Protosproget er instinktivt – handler først og fremmest om at få tilfredsstillet sine behov
Omverden er endnu ikke inddraget. 

Subjektivitet:

5. – 8. måned.
Sanser og motorik koordineres. Orientere sig i den fysiske verden
Begynder at registrere sig selv.

Sekundær intersubjektivitet:
8. – 16. måned.

Inddragelse af omverdenen – vokser time for time

Børns lytte-forståelse udvikles.
Moderen kan få barnet til at reagere på noget hun retter dets opmærksomhed på
Barnet kan få hæftet verbale betegnelser på omverden. 

Det er vigtigt med nære voksne, som bærer ansvaret for at lære barnet sproget.
Pædagogerne har et særligt ansvar i forhold til sprogudvikling af børnene, da de grundet dobbeltsocialisering bruger rigtig meget tid i institution.
Vi skal tale til børnene i syntaktisk udfoldet sprog. Protosproget er fundamentet for fællessproget og den direkte vej er jo det nemmeste, men hvis der udvikles et babysprog, så bliver det en omvej for barnet og besværliggør processen yderligere.

Under den sproglige kompetence, er der er række delkompetencer, som vi skulle lave en aktivitet ud fra. Her ses et skema, der viser de forskellige delkompetencer (tabel 2,1) og under dette ses en tabel over hvilke kompetencer børnene tilegner sig i forhold til alderstrin (tabel 2,3)

 

  

Derudover lister han en lang række gode råd i forbindelse med sprogstimulering.

• Stimulere barnets sanser og motorik.
• Den voksne skal altid give sig tid til at reagere på verbale henvendelser fra barnet.
• Spørg ind til barnet og lytte aktivt.
• Føre engagerede og indholdsbestemte samtaler med barnet.
• Signalere ro og interesse med stemme, kropssprog og øjenkontakt.
• Brug et velartikuleret verbalsprog.
•  Respektere det enkelte barns personlighed, interesser og læringsveje.
• Udnytte fælles opmærksomhed sprogligt, en-til-en og i små grupper.
• Bekræfte og rose barnets iagttagelse og kommentarer.
• Støtte og afslibe det enkelte barns sprogbrug i den kollektive samtale.
• Syng og sig rim og remser.
• Fortælle og læse op i små grupper hver dag.
• Generøst demonstrere hvordan aktuelle ord skrives og læses.
• Peg i læseretningen.

Planlæg med udgangspunkt i de gode råd ift. sprogstimulering i dagligdagen en sprogstimulerende aktivitet.       

Vi har valgt målgruppen 1 1/2 -2 år. 
Vi fokuserer på kultur med børn, da børnene skal aktiveres og være med i aktiviteten.

Vi vil bl.a. udvikle deres lytteforståelse – sematisk kompetence. Vi vil forsøge at give børnene en begrebsforståelse og lade dem lytte til ordene. Vi berører en smule den syntaktiske kompetence i og med at vi synger sangen om de forskellige dele på kroppen. Den syntaktiske kompetence ligger i tabellen i det lysegrå felt, som angiver hvornår den gennemsnitligt kan observeres i barnets interaktion med omgivelserne.
Vi holder hver morgen en samling, når alle børnene er kommet. Børnene er vant til ,at der er samling hver morgen og på den måde er selve konteksten tryg. Det bliver i en tryg base, hvor aktiviteterne skal foregå.

Vi vil lægge ud med en goddag-sang. En sang, hvor børnene får mulighed for at sige deres egne navne. Vi vil derefter lade børnene kigge i spejlet og gøre børnene nysgerrige på dem selv og finde evt. næse, mund, øre, kinder, hår osv.

I forlængelse vil vi synge sangen ”Hoved, skulder, knæ og tå"
I denne aktivitet berører vi også læreplanstemaerne: Den sproglige og krop og bevægelse

Litteraturliste:

"Sproglig udvikling og sprogstimulering"(kap 2) af Bente og Lena Sidenius i Dansk, kultur og kommunikation for pædagoger red. Pernille Bjarnhof Storm.

"Sproglige kompetencer i dagtilbud" (kap 3) af Bente og Lena Sidenius i Dansk, kultur og kommunikation for pædagoger red. Pernille Bjarnhof Storm.

"Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund" (kap 2) af Kjeld Kjertmann i Dansk, kultur og kommunikation - i et pædagogisk perspektiv red. Mogens Sørensen; Akademisk Forlag, 2011