Dialog og samtale

Vi har i dagens undervisning haft fokus på forskellige samtaletyper, hvor vi igennem øvelser har arbejdet med at bruge dem i praksis.
Samtalen har en central betydning for pædagogens arbejde og relationen og situationen udvikler sig igennem en gensidig proces, der er præget af interaktion og en udveksling af ord og tegn. I dagens tekst bliver bl.a. Paulo Freirer fremhævet og han siger om dialogen mellem mennesker: "Dialog er et møde mellem som sammen vil forstå verden og lære mere end de allerede ved". Vi ser det sådan, at mennesket igennem dialogen lærer et andet menneske af kende og dermed ser en anden virkelighed i forhold til det emne/tema, der snakkes om.
Gergen siger, at i relationen bliver der konstrueret verdener af mening og uden relationen er det småt med mening og igennem dialog udvikles der mening. Der ser vi en kobling til John Bowlbys tilknytningsteori om at mennesket er født socialt og at relationen er en forudsætning for udvikling og dannelse af menneskets selv.
I det nedenstående vil vi præsentere nogle forskellige fagterner i forbindelse med dagens undervisning og til sidst forsøge at bruge nogle af dem i forbindelse med en lille opgave.

Der findes formelle og uformelle samtaler og den formelle samtale er karakteriseret ved at være planlagt og struktureret på forhånd. Den uformelle er det modsatte og er ikke planlagte møder og samtaler. Dog kan en uformel samtale godt udvikle sig til at blive en formel samtale.

Eksempler på formelle samtaler i institutionsområdet:

• Opstartssamtaler
• Forældresamtaler
• Forældremøder
• Personalemøder
• Gruppearbejde i studiegruppe på UCN - vi har en opgave vi sammen skal løse 
• Medarbejdersamtaler (MUS)

I forhold til den professionelle samtale er det væsentligt at nævne Karl Tomms, som har lavet 4 spørgsmålstyper, der netop indgår i den professionelle samtale. Det ser vi som vigtige ting at have i mente, når vi skal ud at arbejde som pædagoger.

I en interviewopgave oplevede vi, at vi nemt bevægede os fra de lineære spørgsmål over til de cirkulære spørgsmål.
Det kan være en fordel at blive længere tid i de lineære spørgsmål for på den måde, at få en større afklaring. Det er rigtigt vigtigt, at få afklaring af konteksten, fordi vi alle har nogle individuelle arbejdsmodeller, som vi handler ud fra. Vores selvreferendesystem er bl.a. opbygget ud fra vores indre arbejdsmodeller og habitus, som er et begreb Jürgen Habermas arbejder med.
I denne opgave blev vi også bevidste om, at det kan være en fordel at befinde sig i den ikk-vidende position selvom vi måske ved en hel masse om emnet. På den måde virker vi i dialogen anerkendende og ikke-styrende.
Aktiv lytning er også en stor del af samtalen. I en samtale kan individet nemt komme til at afbryde den anden, hvilket kan være forstyrrende og ikke give plads til at den anden kan fortælle.

To tilgange til spørgsmål, hvor den ikke-vidende position er placeret under "Anerkendende":

LØFT er en løsningsfokuseret tilgang til løsning af problemer og frembringelse af ønskede ændringer. LØFT har hentet inspiration fra systemisk familieterapi. Hensigten med LØFT er vækst og udvikling for på den måde at styrke menneskets individuelle løsningskompetencer og ressourcer.
Vi vil nu kort forklare de forskellige spørgsmålstrategier:

• Mirakelspørgsmål: Hvis du nu kom igen i morgen, og der var sket et mirakel i løbet af natten som gjorde, at problemet var løst, hvordan ville du så opdage det? Hvad ville være ændret?Hvordan ville du mærke det i dit arbejde? Hvordan ville du og de andre handle anderledes?
• Undtagelsesspørgsmål: Kan du huske en situation, hvor tingene gik bedre? Hvad gjorde du rent faktisk dengang? Hvad gjorde de andre? Hvad skete der siden du fik det bedre - det gik bedre?
• Skalaspørgsmål: På en skala fra 1-10, hvor vigtigt er det så for dig, at situationens vanskeligheder løses? På en skal fra 1-10, hvilken tillid har du så til problemløsning
• Mestringsspørgsmål/Beherskelsesspørgsmål: Hvordan har du formået at fungere trods alt det der er sket? Hvordan klarer du alt det der sker lige nu? Hvad har været den største hjælp til at klare situationen?

Vi vil nu gå videre til de opgaver, som vi har arbejdet med i forbindelse med dagens undervisning.

Gruppeportfolio 13/4/2015:
Vi har i gruppen øvet i at formulere anerkendende løsningsfokuserede spørgsmål til et  problemmættet udsagn.

Producer i gruppen ét væsentligt/betydningsfuldt problemmættet udsagn om
samarbejde:

”Vores studiegruppe fungerer ikke”

Gruppen har nu til opgave at producere mindst tre anerkende løsningsfokuserede spørgsmål til det problemmættede udsagn, som gruppen har lavet. 

Skalaspørgsmål:
På en skala fra 1-10 hvor synes du så vores gruppearbejde. Vi starter med et skalaspørgsmål, så vi kan finde ud af, hvor vi hver især befinder os i forhold til, hvor slemt vi synes det er.

Mirakelspørgsmål:
Hvordan ser en god studiegruppe ud for dig? Alle i gruppen bliver spurgt for på den måde at få afstemt vores forventningerne til gruppearbejdet.

Undtagelsesspørgsmål:
Hvad gik godt i sidste gruppearbejde? Er der nogle styrker, som vi kan drage nytte af i vores videre samarbejde?

Begrundelse for valg af spørgsmål:
Hvad åbner de anerkendende løsningsfokuserede spørgsmål op for?
Vi finder først ud af, hvor slemt vi hver især synes det er. Vi opstiller en hypotese i forhold til hver især af definere, hvordan vi synes en god studiegruppe ser ud. Til sidst finder vi ud af, hvad vi kan arbejde videre med.

Hvor flyttes fokus hen?
Vi får flere perspektiver på sagen.
Vi sætter fokus på ressourcer frem for mangler.
Hver enkelte bliver anerkendt i at have sin egen virkelighedsopfattelse af situationen.
Vi lægger op til fremadrettet af arbejde videre med vores styrker.

Litteratur:

Jensen, Per og Inger Ulleberg; "Mellem ordene", 1. udgave, 3. oplæg 2015. Kapitel 14,15 og 16.