Der eksisterer både online og offline fælleskaber, som er en del af et fællesskab. Vi er ikke længere afhængig af tid og sted. Vi vil kort definere nogle begreber, som vi igennem undervisningen synes har været særligt relevante.
Digitalisering
- Det er en telnologisk betegnelse for for fremkomsten af medieteknologier.
- Det betyder at institutioner og kulturen i en stor udstrækning fungerer igennem medierne.
Mark Prensky skelner mellem at være digital indfødt og digital immigrant. Hvis børn er vokset op med computer, internet, telefon osv., som en integreret del af hverdagen, så vil Mark Prensky betegende det som at være digital indfødt eller af den digitale generation. At være digital immigrant er mennesker, som ikke er opvokset med de digitale medier om en integreret del af hverdagen.
Fænomenet mediepanik opstår i nogle i nogle tilfælde, hvor der introduceres nye digitale medier. Det kan udvikle sig til at blive en kulturkamp mellem generationer i forhold til hvad der er rigtige og forkerte kompetencer at besidde. Eks. vil der kunne opstå mediepanik for en digital immigrant, som ikke er vant til at have medierne som en integreret del af hverdagen.
Det at vi som pædagoger skal være digitalt dannet kræver at vi besidder nogle digitale kompetencer, som Ola Erstad beskriver følgende:
- Basale færdigeder
- Søg og downloade
- Navigere
- Klassficere
- Evaluere
- Kommunikere
- Samarbejde
Besidder vi følgende kompetencer kan vi kalde os digitalt kompetent.
De digitale mediers pædagogik er en helhedspædagogik, der tager hele barnet i betragtning, så derfor er det vigtigt at lærings- og legerummene også omfatter børnenes erfaringsverden og mediekultur. Derfor er vigtigt, at pædagogen inkluderer den viden og kunnen børnene får i fritidens mediebrug. Pædagoden kan tilsætte en form for refleksion, så deres kunnen kan udvikles til kompetencer og digital dannelse. Det er vigtigt at sige, at kompetencer kan erhverves og dannelse er en proces, der hele tiden er i udvikling.
Børnekultur kan inddeles i forskellige kategorier, som er væsentlige at være bevidste om.
De instrumentelle kulturer:
- Hvor lærere og pædagoger er involveret og bestemmer hvad børnene skal
De autoteliske kulturer:
- Børnenes leg - kultur skabt af børn
Under de instrumentelle kulturer vil Flemming Mouritsen placere kultur for børn, kultur med børn og under de autoteliske kulturer vil børns egen kultur befinde sig.
Hvis de instrumentelle kulturer er inspireret af de autoteliske, så fanges målgruppens interesse i højere grad.
Hvis de instrumentelle kulturer er inspireret af de autoteliske, så fanges målgruppens interesse i højere grad.
Pædagogens rolle forhold til brug af de digitale medier i pædagogisk praksis er altafgørende.
Vi skal som pædagoger bruge medierne, som et pædagogisk redskab, der skal understøtte den pågældende læring. De skal betragtes som et hjælpemiddel men må ikke være målet.
Det er vigtigt at pædagogerne har en stor indsigt i det pågældende medie. Formålet og de faglige begrundelser er vigtige at have med, når vi som pædagoger vælger at bruge eks. IPad's i pædagogfaget.
Det er vigtigt at pædagogerne har en stor indsigt i det pågældende medie. Formålet og de faglige begrundelser er vigtige at have med, når vi som pædagoger vælger at bruge eks. IPad's i pædagogfaget.
Alle mennesker forskellige forståelseshorisonter, som vi tilegner os igennem livet. Det repræsenterer en måde at være i verden på og ved at pædagogen eks. tager udgangspunkt i børns egenkultur får pædagogen også udvidet forståelseshorisonten i forhold til hvad børnene interesserer sig for.
Vi skal som pædagoger bruge medierne, som et pædagogisk redskab, der skal understøtte den pågældende læring. Det er vigtigt at pædagogerne har en stor indsigt i det pågældende medie og formålet og de faglige begrundelser er vigtige at have med.
Henry Jenkins påpeger nogle kulturelle kompetencer, som børnene udvikler i forbindelse med brug af medier.
- Spil: Evnen til at eksperimentere med sine omgivelser som en form for problemløsning.
- Performance: Evnen til at påtage sig alternative identiteter med henblik på improvisation og opdagelse.
- Simulering: Evnen til at fortolke og konstruere dynamiske modeller af den virkelige verdens processer.
- Tilegnelse: Evnen til meningsfuldt at sample og remixe medieindhold.
- Multitasking: Evnen til at scanne omgivelserne og flytte fokus til vigtige detaljer.
- Distribueret kognition: Evnen til at interagere meningsfuldt med værktøjer, som udvider mentale evner.
Aktivitet:
Aktiviteten kunne med fordel laves i de eventuelt allerede etablerede relationsgrupper. Et af principperne i Marte Meo, der omhandler udviklingsstøttende samspil, er turtagning. I denne aktivitet, som vi kalder "Find mit sted" vil børnene opleve at skulle vente på de andre og lytte til de andres historier.
Det handler om skiftevis at være givende og modtagende. Børnene skal i gruppen af 6 børn 2 og 2 tage 4 billeder rundt i institutionen. Kriteriet for billederne er at det skal være nærbilleder af nogle af deres yndlingssteder. Steder hvor de godt kan lide at opholde sig i hverdagen eller måske steder, hvor de har haft nogle særligt gode oplevelser. Som digitalt medie i denne aktivitet bruger vi kameraet på institutionens Ipad’s. Vi har erfaret at børnene er særligt optaget af at spille på tablets og derfor har vi grebet børnenes initiativ og valgt at tage udgangspunkt i børnenes egenkultur også kaldet legekultur. Vi tilføjer en pædagogisk vinkel, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i nogle af læreplanstemaerne.
Som pædagog får vi også en indsigt i hvor denne gruppe børn godt kan lide at opholde sig og hvilke oplevelser de særligt forbinder med disse steder.
Målgruppe:
Førskolebørn i børnehaven – 5 års alderen
Hvilke kompetencer arbejder vi med?
Læreplanstemaerne:
- Barnets alsidige personlige udvikling – Børnene fortæller om deres oplevelser/steder. De deler noget af deres forståelseshorisont og virkelighed, hvilket i samspil med andre kan blive videreudviklet og anerkendt for at være lige så god som alle andres.
- Sociale kompetencer – Børnene går rundt sammen to og to og skal sammen finde ud af hvad de skal tage billeder af. Måske har de nogle oplevelser de sammen kan dele om stedet de tager billede af. Ydermere kan det være at de forskellige steder kan inspirere de andre børn til andre lege. Børn er ifølge John Bowlby født til at indgå i sociale interaktioner og det vil vi gerne være med til at understøtte.
- Sproglige kompetencer – Børnene skal fortælle om billederne og de lærer at formulere korte sammenhængende fortællinger. Ydermere kan de øge deres ordforråd, når de lytter til de andre børns fortællinger.
- Kulturelle udtryksformer og værdier – Vi bruger iPad ‘en som en slags digital planche.
Hvilke digitale kompetencer tilegner de sig? (Ola Erstad)
- Basale færdigheder – åbne/lukke IPad, finder kameraet, fokusere med linsen på det givne sted og tage billedet.
- Navigere – den måde de navigerer i Ipad’en generelt – finde ”fotos” efter de har taget alle billeder
- Evaluere – Hvordan ser billederne ud? Skal vi tage et nyt?
I forhold til aktiviteten kommer pædagogens digitale kompetencer i spil på den måde, at vi kan hjælpe børnene, hvis der opstår udfordringer med at håndtere IPad ‘en. Der udover vil vi også kunne præsentere nye muligheder i forhold til brug af IPad.
Vi har indhentet inspriration fra BUPL's hjemmeside:
Anden litteratur:
Mediekultur og skriftsproglige kompetencer af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt i Dansk, kultur og kommunikation - et pædagogisk perspektiv red. Mogens Sørensen, 3. udgave, Akademisk forlag 2011
Pædagogik i en digital tid af Lotte Nyeboe i Pædagogik som viden og handling red. Søren K. Lauridsen m.fl., Akademisk forlag 2014
Skriftlig fremstilling i Dansk sprog - en grundbog af Henrik Galberg Jacobsen og Peder Skyum-Nielsen, 5. oplag, 2002
Ingen kommentarer:
Send en kommentar