I dagens undervisning har vi arbejdet med læringsmålet: "kan reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber". Vi vil kort præsentere det vi fandt vigtigst i dagens undervisning og til sidst vise, at vi kan arbejde med det ud fra nogle portfoliospørgsmål.
Tilknytningsteori:
Vi er blevet introduceret til den klassiske tilknytningsteori af John Bowlby, som mener at social kontakt er nødvendigt for at barnet kan udvikle sig og at barnet fra fødslen gerne vil have social kontakt. Barnet vil være opsøgende og det er udelukkende den voksnes ansvar at fange signalerne fra barnet.
Der er forskellige måder at opnå tilknytning på. Vi har forskellige tilknytningsmønstre og
Der er forskellige måder at opnå tilknytning på. Vi har forskellige tilknytningsmønstre og
John Bowlby kommer ind på tryg/sikker tilknytning og utryg/usikker tilknytning. Det er skelnen mellem den gode og den dårlige tilknytning.
Igennem nærvær over tid og gentagende gange vil der etableres en god relation. De indre arbejdsmodeller, som vi udvikler igennem tidligere erfaringer i livet, er de, som bestemmer, hvordan vi etablerer relationer i vores voksne liv.
Denne tilknytningsteori lægger bl.a. bag programmet ICDP. Det er altid omsorgspersonen der har ansvaret i etableringen af en relation.
Igennem nærvær over tid og gentagende gange vil der etableres en god relation. De indre arbejdsmodeller, som vi udvikler igennem tidligere erfaringer i livet, er de, som bestemmer, hvordan vi etablerer relationer i vores voksne liv.
Denne tilknytningsteori lægger bl.a. bag programmet ICDP. Det er altid omsorgspersonen der har ansvaret i etableringen af en relation.
ICDP:
Det står for "International Child Development Programme". Barnets ressourcer er i centrum og programmet skal sikre en sund psykologisk udvikling. ICDP har fokus på forebyggelse og ikke problemløsning. Det er vigtigt, at det er pædagogens ansvar at ændre indstilling til barnet og ikke omvendt. ICDP er opdelt i 3 dialoger og 8 samspilstemaer.
Den følelsesmæssige dialog:
1 vis glæde for barnet
2 se barnets initiativ - juster dig
3 Inviter til samtale - lyt og svar
4 Giv barnet anerkendelse
Den meningsskabende dialog:
5. Fang barnets opmærksomhed
6. Fasthold barnets opmærksomhed - vis følelser og entusiasme
7. Forbind barnets oplevelse - uddyb og forklar
Den guidende/vejledende dialog
8. Fortæl barnet, hvad det må og ikke skal. Trin for trin.
Portfoliospørgsmål:
Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er andet end daginstitutionsbørn, som eks. voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller ADHD, unge med hashproblematikker eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner?
Vi har valgt målgruppen omsorgssvigtede børn på en døgninstitution.
Hvis vi går ud fra, at det er børn, der ikke er vant til at være i en emotionel dialog, så mener vi, at det er vigtigt, at holde en form for distance til at starte med, så vi kan opbygge en tillid til barnet, der gør at vi må komme tættere på og barnet virker til at føle sig tryg ved situationen. Der kan vi komme ind på begrebet affektiv afstemning, som stammer fra Daniel Stern, som mener, at det er vigtigt at omsorgspersonen besidder kompetencer til at genspejle barnets følelsesmæssige tilstand. Hvis barnet vi har at gøre med giver udtryk for at det er okay med at vi kommer tættere på, så kan vi gøre det.
Vi vil igennem de første 4 samspilstemaer som bl.a. er "Vis positive følelser for barnet" og "Tal med barnet om de ting, det er optaget af" - gå ind i dets oplevelsesverden og opbygge en grundlæggende tillid til barnet. Vi mener, at det er væsentligt at skabe "gyldne øjeblikket" med det barn eller den bruger, som vi har at gøre med.
Vi vil igennem de første 4 samspilstemaer som bl.a. er "Vis positive følelser for barnet" og "Tal med barnet om de ting, det er optaget af" - gå ind i dets oplevelsesverden og opbygge en grundlæggende tillid til barnet. Vi mener, at det er væsentligt at skabe "gyldne øjeblikket" med det barn eller den bruger, som vi har at gøre med.
Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?
ICDP kan bruges overalt, hvor der er lederskab og til analyse af samspil, så derfor mener vi, at samspilstemaerne kan være meget relevante i andre målgrupper end dagtilbud. Det handler om. at tilpasse dem ud fra den enkelte målgruppe.
Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?
Vi er kommet frem til, at det kan være et dilemma, hvor mange følelser pædagogen skal lægge i sit arbejde, når pædagogen besidder en professionel profession.
Det kan også være et dilemma, hvis pædagogen ikke er vant til at agere som de første 4 samspilstemaer lægger op til - meget emotionelt.
Der er et stort krav til at være autentisk som pædagog i dag, men vi har snakket om, hvorvidt vi som pædagoger kan være for autentiske i vores arbejde så vi mister noget af vores professionelle rolle.
Der er et stort krav til at være autentisk som pædagog i dag, men vi har snakket om, hvorvidt vi som pædagoger kan være for autentiske i vores arbejde så vi mister noget af vores professionelle rolle.
Axel Honneth rejser også en kritisk i forhold til autencitet i det pædagogiske arbejde. Han mener, at der kan være for stort krav til autencitet til pædagogerne, der gør at vi blander de forskellige anerkendelses områder sammen (den familiære, den retslige og den solidariske).
Pædagogen skal tilpasse sig den enkelte målgruppe, der arbejdes med.
Hvad skal pædagogen være bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har forskellige læringsbehov (Samspilstema 5 - 7)?
Finde et fælles trejde/en fælles oplevelse, som alle kan være med til at snakke om på deres niveau. Vi mener også. at det er meget vigtigt, at være opmærksom på den nonverbale kommunikation, så dem der måske ikke er så frembrusende også får en fornemmelse af at være med evt. at få nogle anerkende øjne fra pædagogen.
Hvad adskiller dialogen i samspilstema 8 med ”almindelig skæld-ud” som den traditionelle måde at irettesætte børn (og andre målgrupper) på?
ICDP handler ikke om at anerkende alt, men at anerkende det, der fungerer og ændre det, der ikke fungerer vha. det, der fungerer.
Pædagogen skal tale til barnets indre verden/følelse og ikke den ydre adfærd.
Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer.
Det er rigtigt vigtigt, at pædagogen har overensstemmelse mellem det som, der siges og det som, der nonverbalt udtrykkes.
Linket er et godt eksempel på, hvordan et barn reagerer, hvis omsorgspersonen midt i et samspil stopper med at respondere nonverbalt og verbalt. Det lille barn har ifølge John Bowlby brug for social kontakt for at udvikle sig og han mener ydermere at forholdet mellem barnet og omsorgspersonen er asymmetrisk - at det er den voksne, der har ansvaret.
Litteratur:
Nielsen, M.M. (red.)(2013). Relations- og ressourceorienteret pædagogik - ICDP. Frederikshavn; Dafolo
Bach, A.S (2011). Om ICDP: Kognition og pædagogik
Linder, Anne; Relationskompetence - En guide til bedre samspil for professionelle omsorgsgivere og opdragere
Nørgaard, Britta: Hvorfor fylder anerkendelse og relationer så meget i uddannelsen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar