Ved hjælp af dramaturgiske perspektiv kan man analysere, hvordan mennesket i almindelige hverdagssituationer præsenterer sig selv og deres aktiviteter for andre, hvordan de styrer og kontrollerer de indtryk, andre danner sig af dem samt de ting de kan og ikke kan, mens de fremfører den optræden for andre.
Vi vil definere nogle af de begreber, som vi fandt særligt væsentlige.
Samhandlinger:
Det er defineret, som det sociale møde, når mennesker samhandler ansigt til ansigt. Alle deltagere har til mål at få en fælles definition af situationen og undgå konflikter. Dem, der er til stede kender normerne. Eks. Vi har alle en fælles definition, når vi træder ind i et klasselokale. Vi tilpasser os de normer, der hører med til klasselokalet. Vi sætter os ned, hører efter og lytter til underviseren.
På den måde måde sætter vi begivenheder ind i nogle rammer, der medfører en moralsk ret til at blive behandlet på en bestemt måde.
Samhandlingsritualer:
De er med til at sikre, at vi har en anstændig omgang med hinanden og overordnet udgør de det, som holder sammen på samfundet. De handler også om at drage omsorg og beskytte hinanden.
Der skelnes mellem positive og negative ritualer.
Positive ritualer:
Det nonverbale i forhold til åbningstræk og acceptsignaler.
Præsentationsritualer, hvor scenen sættes og vi formidler hvordan vi betragter den anden og vil behandle ham eller hende. Her er også støttende udvekslinger, som er handlinger, der viser respekt og høflighed og handler om at forebygge eventuelle samhandlingskriser.
Negative ritualer:
Her er undgåelsesritualer, som handler om at holde afstand og undgå at krænke den private sfære. Vi kan kalde det høflig uopmærksomhed.
Selvet:
Det er socialt situeret og er under evig forandring. Igennem de daglige optrædener forsøger vi at skabe et bestemt indtryk af os selv hos vores omgivelser.
Indtryksstyring:
Ved hjælp af indtryksstyring kan vi styre andres indtryk af en selv eks. via rekvisitter. Vi lave et face, som er det billede vi fremsætter af os selv og som andre hjælper med at opretholde. En underviser er kun en underviser, hvis publikum anerkender underviseren i dens rolle inden for de rammer, der er sat.
Målet med indtryksstyring er, at kontrollere publikum, så de ubevidst får det rigtige indryk af personen. Folk skal tro, at det er sådan, de virkelig er.
Front stage:
På scenen påtager mennesket sig den rolle, som man mener forventes af de tilstedeværende individer. Vi er på scenen hele tiden alt efter hvilken rolle vi har.
Back stage:
Det er her, hvor omgivelserne ikke har indflydelse på menneskets handlemønster. Mennesket er her sig selv og det er en rolle, som vi altid glider tilbage til.
Hvad kan vi bruge Goffmans begreber til i pædagogisk arbejde?
Overgangen fra front stage til back stage og omvendt kan være kritisk, fordi vi kan glemme hvilken scene vi nu er på. På den måde kan vi komme til at sige eller gøre noget upassende. Eks. hvis vi er på vej fra pauserummet og ud i institutionen og går og snakker med kollegaen om noget, som vil være upassende i den scene vi nu går ud på.
Goffmans begreber kan også bruges i forhold til at børnene tilpasser sig situationen. Eks. nogle børn vil ikke spise hjemme, men henne i børnehaven gør de. Situationen er anerledes og der gælder nogle andre normer og regler, som børnene agerer efter.
Vi indtager hele tiden nogle nye roller - vigtig pointe.
Case og videoklip i forbindelse med Goffmans teori:
Case:
Jytte og Hilda går hinanden i møde. De er bekendte og Jytte vil meget gerne hilse på Hilda, men Hilda vil allerhelst undgå. På den måde bliver situationen akavet, men Hilda tilpasser sig og er med til at opretholde en samhandlingsorden, så der ikke opstår en konflikt. Videoklippet er et eksempel på en meget banal hverdagssituation, hvor Goffmans teori kan bruges og det er formentlig også en situation rigtig mange har oplevet.
Litteraturliste:Kristiansen, Søren, Erving Goffman, Hverdagslivets Rollespil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar