I dette indlæg, som vi synes er væsentlig i forhold til at forstå kommunikation helt grundlæggende, vil vi kort beskrive det traditionelle virkelighedssyn, hvordan Maturana ser på mennesket i forhold til at kommunikere og til slut have vores portfoliospørgsmål, hvor vi har reflekteret over det systemiske virkelighedsbegreb i forhold til praksis.
Det traditionelle virkelighedssyn:
Grundlæggende bygger det på en forestilling, at der kun eksisterer en virkelighed og at den kan beskrives, hvis der blot bruges de rette metoder.
Systemiske virkelighedssyn:
Biologen Maturana mener, at vores virkelighedsopfattelse er afhængig af os selv. Vores forståelse og samspil med omgivelserne sker gennem en intern proces i nervesystemet.
Maturana ser mennesket som autopieser. Det vil sige at være selvskabende/selvreferende og mennesket refererer derfor til sit eget univers og ud fra sin egen logik. Han havde den overbevisning, at der i stedet for et univers er multivers, som vil sige, at der er lige så mange universer, som der er mennesker.
Vi er iagttagere i vores eget. Når mennesker - autopoieser mødes, så har de hvert deres system at agere ud fra ved at referere til indre arbejdsmodeller.
I samspillet med et andet menneske vil mennesket få nogle forstyrrelser udefra, som kan være med til at ændre dets virkelighedsopfattelse. Vi tager kun de forstyrrelser ind, som vi synes er nødvendige. Når mennesket møder en "nødvendig" forstyrrelse, så vil der opstå en strukturel kobling, som på en eller anden måde har ændret mennesket.
Virkeligheden er én beskrivelse som et enkelt menneske laver og dermed findes der heller ikke én sand virkelighed. Alle virkeligheder er så at sige gyldige. Det vil også sige, at hvis to mennesker beskriver en virkelighed sammen, så har de den samme sande virkelighed, fordi de har besluttet og accepteret at det er den sande virkelighed. Det, som vi tager med fra denne teori er, at det er, at anerkende, at der er andre virkeligheder end ens egen.
I forbindelse med den systemiske kommunikationsteori med fokus på interpersonel kommunikation, så er det nærliggende at nævne begrebet socialkonstruktivistisk, som vil sige, at vi konstruerer i relationen. Det er et begreb, der indeholder, at virkeligheden er en sproglig konstruktion i samtalen mellem mennesker og den er kun gyldig for dem der deler virkeligheden.
Gregory Bateson, der var engelsk/amerikansk socialantropolog og biolog, have også fokus på kommunikationen mellem mennesker og skrev: "Al adfærd er kommunikation og al kommunikation er adfærd". Det vil sige, at ikke bare det verbale er kommunikation, men også den nonverbale siger rigtig meget om mennesket. Kommunikation er ikke bare sprog, men selvfølgelig en stor del af det at kommunikere og bl.a. Hans Skjervheim mente, at det unikke ved mennesket er, at vi bruger sprog og har evnen til at kommunikere med andre.
I forbindelse med kommunikation i relationen kunne vi også have koblet Berit Baes teori om anerkendelse på, da hun også pointerer at det er vigtigt at anerkende den anden samt at den nonverbale kommunikation har mindst lige så stor betydning, som den verbale. Det vil vi ikke komme nærmere ind på i dette indlæg, men vil bevæge os videre til vores portfolioarbejde.
Refleksioner i forbindelse med portfolioarbejde:
Alle gør det bedste de kan ud fra deres eget/ud fra deres forståelse af en given præmis/kontekst. Hvad sker der, hvis vi accepterer dette som udgangspunkt?
Vi snakkede om, at hvis vi som udgangspunkt accepterer det, så ville vi undgår en hel del konflikter. Vi snakkede også om, at nogle også kan handle ud fra en forforståelse/et perspektiv som ikke nødvendigvis er særligt hensigtsmæssigt. Det kan det være svært, at acceptere det, men hvis det er de har erfaringer, så er det ud fra dem de handler. Ud fra dette, så kom vi frem til, at bare fordi de handler ud fra deres bedste så er det ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige.
Hvad der sker med vores relationer og kommunikation, hvis vi sætter objektivitet i parentes? Ved fx at begynde at opfatte den anden som en legitim anden - forstået som én, der ikke behøver at retfærdiggøre sig selv og sin opfattelse af verden over for os? Det vil sige, hvis jeg betragter (gennem min konstruktion/opfattelse) den anden som en legitim anden i sameksistens med mig.
Hvis vi ikke kan have endegyldige objektive sandheder så er vi nødt til at drage vores egne ”sandheder” ud fra erfaringer og forforståelse.
Hvis vi opfatter den anden som en legitim anden, som ikke behøver retfærdiggøre sig selv, så kommer vi ind på det at have et multivers, hvor alle har hver sin subjektive virkelighed.
Vi snakkede om at det kan blive kaos eller forringe kommunikationen, hvis vi ikke har noget objektivt og konkret at forholde os til. Det vil blive et væld af holdninger og forskellige virkeligheder, som vi så igennem dialog skal arbejde videre med, så vi kan samskabe noget et nyt system og drage en kobling som vi kan være fælles om. Som Maturana siger, så er vi alle iagttagere og kan ikke se noget objektivt.
Hvorfor kan det være svært at skabe ’rum’ for, at den anden fremstår for os som en legitim anden? Hvad synes at forhindre os i det?
Hvis vi er meget opsat på gerne at ville have ret, så kan det være svært at være åben over for andres virkeligheder. Vi har alle nogle kognitive skemaer, som vi gerne vil have, at de ting vi hører/oplever skal passe ind i og hvis det ikke passer ind så vil vi komme til at opleve kognitiv dissonans. Det er vigtigt at man prøver at forstå den anden og anerkende personen for det som den består i, men ikke nødvendigvis acceptere det. Det er vigtigt at være aktivt lyttende.
Vi har også snakket om at kultur/religion kan være en stor forhindring i at se den anden som en legitim anden. Hvis to med vidt forskellige kulturer mødes og har en samtale så kan det være svært at se den anden som en legitim anden, fordi man er så overbevist om at ens kultur/religion er den rigtige.
Hvilke implikationer(vanskeligheder) har det at sætte objektivitet i parentes for den måde, som vi arbejder på som pædagog?
Pædagoger i en institution har hver deres subjektive virkelighed/sandhed, så derfor er det vigtigt igennem dialogen at få lavet nogle koblinger og danne et fælles system som vi kan være sammen om at arbejde ud fra. Det er vigtigt i dialogen at være åben over for andres subjektive virkeligheder/sandheder. Et eksempel på noget pædagoger arbejder fælles ud fra er BUPLS etiske værdiggrundlag. Det er ikke objektivt, men et konstrueret værdisæt, som er der blevet enighed om at arbejde ud fra.
Hvorfor kan det være vanskeligt at tænke og handle (arbejde) ud fra en opfattelse af, at virkelighed og dermed sandhed er relativ? Relativ i forhold til den kontekst den opstår i, og dermed afhængig af de mennesker der ’laver’ den.
Vi tænker, at hvis alt er relativt, så er det svært at handle, fordi vi ikke har noget konkret at forholde os til ud over vores egen konkrete virkelighed. Der er, heldigvis, inden for pædagogisk arbejde nogle rammer eks. lovgivning, som pædagoger fælles arbejder indenfor, men hvis pædagogen eks. skulle lave en underretning om et barn der mistrives, så vil der jo være forskellige tolkninger af mistrivsel, men så gælder det om at finde en fælles forståelse for hvad det indebærer.
Hvor megen magt er der egentlig indbygget i vores måde at fungere sammen på, som følge af den traditionelle virkelighedsopfattelse?
Vi kom frem til, at mængden af ressourcer/værktøjer vil have en stor betydning for hvor meget magt, der er i den måde vi mennesker kommunikerer på. Vi har en formodning om, at jo flere ressourcer og det at være en autoritet, har indflydelse på, hvor ”nemt” det er for en at gennemtrumfe netop sin virkelighedsopfattelse. Vi var inde omkring Hitler, som vha. de rette metoder fik gennemtrumfet sin opfattelse af virkeligheden. Vi er klar over at det er et ekstremt tilfælde, men synes det giver et meget godt eksempel på det med ikke at være åben over for andres virkelighedsopfattelser.
Litteratur:
Jensen, Per og Inger Ulleberg; Mellem ordene, 1.
udgave, 3. oplæg, 2015Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer; Et teoretisk perspektiv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar