Kategoriseringer

Vi vil i dagens blogindlæg kort definere de begreber, som vi synes har udmærket sig særligt i dagens undervisning. Udgangspunktet i teksterne til dagens undervisning, er fænomener og forståelsesmåder, som kommer til udtryk i den måde vi til hverdag taler om majoritetsborgere og minoritetsborgere. Nogle kategoriseringer kan føre til "andetgørelse", hvilket vi mener hæmmer det at skulle inkludere dem i fællesskabet. Det kommer også til udtryk, når vi snakker forskellige former for pædagogikker, som i dagens undervisning var henholdsvis kompensatorisk og interkulturel pædagogik. Til sidst i oplægget har vi besvaret på nogle portfoliospørgsmål.

Diskurs:
Det er et udtryk for en bestemt måde at italesætte fænomener på. I forhold til Bent Madsens diskurser tales der om sandheder igennem forskellige perioder. Hans diskurser hedder behandling- handling- og forhandlingsdiskursen.
Vi kan som et andet eksempel nævne sundhedsdiskurs, hvor der italesættes nogle sandheder om hvad sundhed betyder.

Inklusion:
Alle har ret til at være en del af et socialt og fagligt fællesskab. Det, at anerkende at alle børn er særlige. Det modsatte af inklusion er eksklusion, som vil sige at være udelukket fra fællesskabet. Her udmærker Bent Madsen sig særligt i forhold til at udtale sig om inklusionsbegrebet.

Kategorisering:
Det er en opdeling af samfundet. Vi kan ikke undgå kategoriseringer. Det styrker os som individer og er eksistentielt for vores livs og selvopfattelse at vi opdeler hinanden i kategorier. Eks. mand/kvinde, ung/gammel. Uden kategorier er vi borgere uden nogle retningslinjer. Kategorierne fortæller os ,hvordan vi skal handle og hvad vi skal forvente, når vi integrerer os med hinanden. Kategoriseringer er i sig selv neutrale.

Trappen viser hvordan kategorisering kan føre til diskrimination, hvor kategorisering går fra at være neutral til typisk at få en negativ karakter.

Stereotypisering:

Kategoriseringer kan udvikle sig til stereotypiseringer, som er forenklede beskrivelser af antagne kulturtræk ved bestemte typer af mennesker eller en type socialt effektive fordomme. 

Eks. De rige ude i Hasseris, Aalborg Øst er de kriminelle, hippierne på Tusindfryd, rockere er store skaldede og med tatoveringer. 

Stigmatisering:

Negativ stempling af hvem en gruppe er pga.. enkelte handlinger, kropslige kendetegn og etnisk baggrund osv. Stigmatisering kan føre til. at vi udvikler en negativ selvopfattelse, hvor mennesket forsøger at leve op til de negative forventninger, der er til en i stedet for at blive anerkendt som den personen er. Det bliver til selvopfyldende profeti. 

Diskrimination:

Forskelsbehandling, når den bygger på illegitime (ikke gyldige) kriterier. Projektet "Head Start" kan også ses som en diskrimination af de børn projektet henvendte sig til. Et ekstremt tilfælde er Hitler. Racisme er også en diskrimination.
 

Kulturopfattelser 

• Evolutionistisk: Denne opfattelse ses som fremadskridende. Den er hierarkisk opbygget og dem der er på det øverste udviklingsstadie har ret til at definere dem der er på et lavere udviklingsstadie. 
• Kulturrelativistisk: Alle kulturer er ligestillede og alt er okay, da det kan forklares ud fra den kultur man befinder sig i. Den har mistet betydning, fordi den ikke har forklaringskraft. 
• Kontekstuel: Det at forstå tingene ud fra den kontekst kulturen er i.

Kompensatorisk pædagogik:

Bag denne form for pædagogik er den didaktiske tankegang, at tidlig forebyggende indsats har langsigtede positive effekter. Pædagogikken blev praktiseret igennem projektet Head Start, som startede i 1965, hvor de tog de sorte og hvide fattige børn, som man den gang mente ikke udviklede sig på et normalt intellektuelt niveau. Igennem projektet skulle der kompenseres for børnenes mangler ved at fylde hullerne ud.
Kompensatorisk pædagogik kan også ses som en assimilationsforståelse, hvor der praktiseres lighed gennem særbehandling. 

Indenfor denne pædagogik snakkes der ofte om de depriverede barn/den depriverede familie, som vil sige at være ressourcesvag.

Interkulturel pædagogik:

Thomas Gitz Johansen mener der imod, at denne pædagogik bør indvinde større position, hvor der fokuseres på at kvalificere forskellighederne. Alle børn bør have de bedste muligheder for at lære mest muligt. Alle børn kommer med vigtige ressourcer, kundskaber og evnen til at lære. Det skal hjælpe med at bekæmpe elevers fordomme overfor stereotypier over for minoriteter.

Refleksionsspørgsmål i forhold til indholdet i undervisningen:

Hvad er diskursers betydning for inklusion og eksklusion af minoriteter?
Det har stor betydning minoriteterne, hvordan vi taler om dem og dermed definerer nogle sandheder, der beskriver dem. Hvis de hovedsageligt omtales negativt eks. at alle indvandrer er kriminelle, så er vores påstand, at det er sværere at inkluderer dem i samfundet, fordi vi har stereotypiseret dem til at være på en bestemt måde, som ikke passer ind i vores kultur/fællesskab. Vi mener, at det er vigtigt som pædagog at være bevidst om de forskellige diskursers betydning, så vi kan være med til at undgå eksklusion, men derimod se på ressourcerne, som de kommer med og inkludere dem, som de er med deres forståelseshorisont. Hvis vi ser på igen fremhæver Bent Madsens 3 diskurser, så vil det også være væsentlige svære at praktisere inklusion, hvis det var behandlingsdiskursen, der var dominerende i samfundet indenfor den givne gruppe vi nu skulle arbejde med.

Hvorfor skal vi som pædagoger være optaget af dette?
Det er rigtigt vigtigt hvordan pædagoger bruge sproget og dermed kommunikerer, fordi de definerer det barn eller den gruppe de arbejder med.
Et eksempel:
En pædagog har været på vagt og videregiver information til den næste, der møder ind på følgende måde ”Jonas er bare mega irriterende i dag”. Hun videregiver en negativ egen opfattelse af Jonas i stedet for at formulere sig på en mere konstruktiv måde og sige ”Jonas har haft det rigtig svært i dag”.

Litteratur:

Gitz-Johansen, Thomas: Kompensatorisk eller interkulturel pædagogik - skal vi reparerer børnenes "fejl" eller kvalificere forskelle? i Horst, C, (2006) Interkulturel pædagogik

Skytte, Marianne, Kategorisering og kulturopfattelse, Schou, C. og Pedersen, C: Samfundet i pædagogisk arbejde